To mænd sigtet for drab: Død mand fundet i Hirtshals

En mand blev lørdag morgen fundet død i Hirtshals. To mænd er blevet sigtet for drab, oplyser politiet.

Politiet har anholdt fire mænd, som alle sigtes for drab. Yderligere to mænd er siden blevet anholdt. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politiet har anholdt fire mænd, som alle sigtes for drab. Yderligere to mænd er siden blevet anholdt. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

To personer sigtes for drab i forbindelse med en mistænkelig død i Hirtshals.

Det oplyser Nordjyllands Politi lørdag aften.

De fremstilles søndag 14. oktober i grundlovsforhør ved retten i Hjørring.

Fire mænd, der tidligere lørdag blev anholdt og sigtet for drab, løslades i løbet af lørdag aften, skriver politiet videre.

Der var efter afhøringen ikke grundlag for grundlovsforhør i forhold til de fire mænd, oplyser politiet.

En 42-årig rumænsk mand blev lørdag morgen fundet død på fortovet på Sophus Thomsensgade i Hirtshals under mistænkelige omstændigheder.

Da politiet nåede frem, kunne betjentene blandt andet konstatere, at manden havde nogle skader i ansigtet, som ikke stammede fra et fald.

Efter nogle timers efterforskning anholdt politiet fire mænd på en nærliggende adresse klokken cirka 09.30.

Politiet oplyste, at der var indikationer på, at de havde været sammen med den afdøde mand fredag.

Lørdag eftermiddag kunne politiet meddele, at yderligere to mænd var anholdt i sagen.

Omstændighederne omkring anholdelserne af de to ønsker politiet ikke meddele.

Det var en tilfældigt forbipasserende, som fandt den livløse mand på fortovet klokken 05.31. En ambulance blev tilkaldt, og en læge erklærede efterfølgende manden for død.

Den afdøde rumænske mand boede og arbejdede i Danmark.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.