Politiet undersøgte stadion i Aarhus efter trussel

Politiet er færdig med at gennemsøge Ceres Park i Aarhus. Senere skal AGF spille mod Brøndby.

Politi Foto: Free/Colourbox

Politi Foto: Free/Colourbox

Østjyllands Politi modtog søndag formiddag en anmeldelse om en trussel mod Ceres Park i Aarhus, hvor fodboldklubberne AGF og Brøndby senere søndag skal spille i Alka Superligaen.

Politiet er nu færdig med at undersøge stadionet, og der er ikke fundet anledning til at udsætte eller aflyse kampen, der begynder klokken 16, skriver Jyllands-Posten.

Indgangene til stadionet åbnede planmæssigt klokken 14.30.

Politiet oplyser dog, at tilskuere bør være tålmodige, da kontrollen ved indgangene kan være lidt mere omfattende end normalt.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.