Politiet: Ung bilist kørte hensynsløst

20-årig mand sigtes efter paragraf i straffeloven om at bringe andres liv i fare ved grov og hensynsløs adfærd

Politiet: Ung bilist kørte hensynsløst

En 20-årig mand bliver lørdag fremstillet for en dommer, der skal tage stilling til, om han skal varetægtsfængsles for grov og hensynsløs kørsel.

Manden kørte fredag formiddag på fortovet i Nyropsgade i København, og det var et lykketræf, at en person undgik at blive påkørt, oplyser den centrale efterforskningsleder Frank Blem-Nielsen, Københavns Politi.

Manden havde retning mod fodgængeren, men en anden forgænger trak personen væk, så vedkommende undgik at blive slynget op på kølerhjelmen.

Efter den dramatiske hændelse stak den 20-årige af fra stedet. Han blev dog kort efter anholdt af politiet.

Når manden lørdag fremstilles i grundlovsforhør, skal dommeren tage stilling til, om den 20-årige med sin opførsel har udsat andres liv for fare.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.