Tyverier

Politiet: Vær forsigtig før du griber ind

Aalborgenser blev overfaldet af indbrudstyve - grib kun ind i nødstilfælde, lyder rådet

Man skal kun gribe aktivt ind mod indbrudstyve hvis man er sikker på, man kan tackle situationen. Arkivfoto

Man skal kun gribe aktivt ind mod indbrudstyve hvis man er sikker på, man kan tackle situationen. Arkivfoto

AALBORG:Ovenpå sagen om en mand, der tirsdag aften var vidne til et indbrudsforsøg, og efterfølgende blev overfaldet af de to indbrudstyve, maner Nordjyllands Politi til forsigtighed.

- Man skal være meget forsigtige og under alle omstændigheder starte med at kontakte politiet, siger politikommissær hos Nordjyllands Politi, Henrik Hyldig Nielsen.

Han råder folk til i stedet at holde sig på afstand og holde øje med, hvad der foregår.

Politiet sætter blandt andet stor pris på observationer som udseende, alder og transportmidler, og kan man komme til at tage et billede af gerningsmænd eller deres biler, er det særdeles brugbart i efterforskningen.

- Man skal kun gribe direkte ind i situationer i nødstilfælde, og kun hvis man føler, man er istand til at tackle situationen, siger Henrik Hyldig Nielsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.