Politiet vil fortælle, hvor fotovogne holder

Snart vil politiet bruge Twitter til at lægge nyttig information ud til nordjyske bilister

Foto: Torben Hansen <i>Foto: Torben Hansen</i>

Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

NORDJYLLAND:Snart får bilister i Nordjylland alle chancer for at undgå at blive blitzet af en fotovogn, når Nordjyllands Politi begynder at fortælle, hvor vognene holder.

Det er nemlig politiets målsætning, at bruge Twitter til at oplyse om, hvor man har tænkt sig at foretage automatiske trafikkontroller - i store træk.

- Vi vil tweete, hvor de fleste vogne skal holde, men vi kan ikke tweete om alle vogne, eller hver gang en fotovogn flytter sig i løbet af dagen, for så kan vi ikke lave andet, fortæller operativ leder i færdselsafdelingen, Claus Kjær-Pedersen.

Håber for præventiv effekt

De nyttige informationer fra færdselspolitiet begynder efter planen at tikke ind på Nordjyllands Politis twitterkonto inden nytår, og Claus Kjær-Pedersen håber, at det kan have en præventiv effekt.

- Vi vil gerne fortælle, hvor vi holder. Det er ikke en hemmelighed, og vores overordnede målsætning er jo, at få bilisterne til at køre langsommere på de nordjyske veje, siger han.

Faktisk skulle politiet allerede have været i gang med at tweete løs om fotovognenes placeringer, for det har været målsætningen længe. Men indtil nu har det været svært at finde ressourcerne til opgaven.

- Det er jo et spørgsmål om ressourcer, men nu kommer vi i gang ultimo 2015, forsikrer Claus Kjær-Pedersen.

I Syd- og Sønderjyllands Politi og i Nordsjællands Politi har man i en lang periode brugt Twitter til at oplyse bilister om, hvor de risikere en bøde, hvis de kører for stærkt.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden