Politiets uropatrulje fandt hård narko

Uropatruljen fra Nordjyllands Politi slog lørdag aften til i mindre nordjysk by. Og der var gevinst - politiet fandt en større mængde hård narko.

Ved 21-tiden lørdag aften rykkede uropatruljen fra Nordjyllands Politi ud til en beboelse i Sæby. Her fandt politiet en større mængde hård narko - 120 gram amfetamin - samt andre piller og noget hash. En mand i lejligheden blev anholdt og taget med, og han vil formentlig blive fremstillet i grundlovsforhør søndag med krav om fængsling. Politiet sigter ham for at overtræde loven om euforiserende stoffer.

Forsiden