Politifolk truet med koben

Stod klar foran hus, da formodede tyve kom ud

Peter Witten
Arkivfoto: Michael Koch
Pandrup 13. november 2016 09:14 - Opdateret 13. november 2016 12:30

PANDRUP: To politifolk i civil - en kvinde og en mand - blev lørdag aften truet med et koben af to mænd, der kom ud fra et hus på Klosterkrogen i Pandrup efter et indbrud.

Politiparret er gift og bor selv i området.

De havde fri, da de lørdag aften bemærkede en personbil, som kørte søgende rundt i kvarteret.

Politiparret fandt det mistænkeligt og gik ud, og i nærheden bemærkede de, at der angiveligt var indbrud i et hus.

Politiparret ventede, og pludselig kom to mænd ud fra huset.

Derefter hev politiparret et politiskilt frem, men den ene af mændene fra huset reagerede ved at true med et koben.

Da politiparret var ubevæbnede, trak de sig tilbage, og de to formodede indbrudstyve forsvandt i en bil, en sølvfarvet Peugeot med nummerpladerne XÝ 32.790. Det er en bil, som er lejet i København.

Politiet har endnu ikke fundet bilen, og vagtchef Carsten Kjær advarer folk mod selv at forsøge at stoppe de to formodede indbrudstyve. De beskrives som to mænd på 25-30 år, der så "østeuropæiske" ud. De talte angiveligt et østeuropæisk sprog, da de kom ud fra huset på Klosterkrogen i Pandrup lørdag aften kort før kl. 23.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...