Politifolk varsler blokade mod politikadetter

Staten vil nægte politikadetter retten til at strejke, og det udløser nu et varsel om konflikt fra politifolk.

Arkivfoto: Henrik Bo

Arkivfoto: Henrik Bo

INDLAND:Politiforbundet varsler konflikt i form af blokade mod ansættelse af politikadetter. Forhandlingerne om en overenskomst for kadetterne er brudt sammen.

Ifølge Claus Oxfeldt, der er formand i Politiforbundet, har staten krævet, at politikadetterne skal ansættes på overenskomstvilkår. Men man kræver, at de skal frasige sig retten til at strejke.

Og det er det krav, som får Politiforbundet til at stille sig på bagbenene.

- Vi kan på ingen måde acceptere Moderniseringsstyrelsens krav om, at politikadetterne skal ansættes på en overenskomst, hvor de skal frasige sig de almindelige lønmodtagerrettigheder, der er på arbejdsmarkedet, siger Oxfeldt i en pressemeddelelse.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.