Politifolk vil gå fra hus til hus for at finde dement

89-årig mand er forsvundet fra et plejehjem i Vemb. Politiet får hjælp til eftersøgningen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

politi Foto: Free/Politiet

Eftersøgningen af en dement mand på 89 år fortsætter søndag, efter at han lørdag eftermiddag forsvandt fra et plejehjem i Vemb.

Blandt andre politihjemmeværnet deltager i indsatsen. Og planen er, at man søndag vil gå fra hus til hus i forsøget på at finde 89-årige Kristian Henriksen.

- Vi vil banke på alle steder i Vemb og spørge, om folk har set efter i skure og udhuse, siger vagtchef Anders T. Olesen hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Lørdag aften deltog en helikopter i eftersøgningen, men problemet er, at man ikke rigtigt ved, hvilke områder det er relevant at lede i.

Den 89-årige er godt gående, men har intet sprog. Umiddelbart kan han virke lidt vredladen, lyder det fra politiet.

Han var iført en blå T-shirt og mørke joggingbukser, da han sidst blev set lørdag klokken 16.10 på plejehjemmet Krohaven i Vemb.

Ved 17-tiden fik politiet besked om, at beboeren var væk.

I eftersøgningen deltager ud over politihjemmeværnet også politiets ordenskorps, som består af frivillige.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.