Politihund fandt dement

Politihund brugte næsen og snusede sig frem til en ældre dement kvinde, der var forsvundet fra et plejehjem i Hobro.

Det var en politihund, der fandt frem til den ældre kvinde, der var forsvundet i skoven. Modelfoto.

Det var en politihund, der fandt frem til den ældre kvinde, der var forsvundet i skoven. Modelfoto.

En 83-årig dement kvinde forsvandt lørdag eftermiddag fra plejehjemmet Solgaven, Amerikavej i Hobro. Kvinden blev meldt savnet af plejehjemspersonalet klokken 14.30, og politiet sendte straks mandskab af sted for at finde hende. Efter godt to en halv times eftersøgning blev kvinden fundet i god behold i et skovområde et par kilometer fra plejehjemmet. - Vi havde to patruljer og en hundevogn ude at lede, og vi havde tilkaldt yderligere to patruljer og en helikopter til eftersøgningen. Men det blev ikke nødvendigt, da en tjenestehund fandt kvinden inden, fortæller vagtchef Claus Kjær Pedersen fra Nordjyllands Politi.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.