Politihund fandt tyv i børnehave

43-årig mand forsøgte at gemme sig for politiet

Steffen Bek
Arkivfoto
Tyverier 6. september 2013 08:52

SVENSTRUP: En 43-årig mand nåede ikke langt, da han natten til fredag brød ind i Idræts- og Naturbørnehaven Olympia på Marathonvej i Svenstrup.

Alarmen gik kl. 02.36, og politiet sendte straks en hundepatrulje til stedet.

Umiddelbart var der ingen gerningsmand at se, men politihunden blev sendt rundt i bygningen, og pludselig blev en dør åbnet og en mand kom til syne. Politihunden bed straks fat i mandens arm og fik tyven til at lægge sig ned på gulvet, fortæller vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi.

Trillebør med tyvegods

Hunden fandt også en trillebør knap 100 meter fra børnehaven, hvori der blandt andet lå panodiler, vin og kaffe.

Den 43-årige mand erkendte, at tingene stammede fra et indbrud hos et røgeri på Atletikvej, hvor han var brudt ind kort forinden.

Den 43-årige er en gammel kending af politiet, og han blev taget med til nærmere afhøring på politigården. Han var blandt andet i besiddelse af to kørekort og to sygesikringsbeviser som ikke var hans egne, og politiet vil derfor undersøge om de skulle stamme fra andre indbrud.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...