Trafikulykker

Politijagt endte i åen

VARDE:En politijagt efter en bil med fire unge ved Varde endte mandag morgen med, at føreren af bilen med de fire unge mistede herredømmet over bilen, der fortsatte ud over vejbanen og kørte i en å. En af de unge blev lettere kvæstet og kørt til sygehuset, oplyser politiet i Varde. Politiet forfulgte bilen, der ikke havde kørt helt sikkert, over omkring 15 kilometer ved Varde. Efter anholdelsen blev det vurderet, at bilens fører var påvirket af alkohol. De fire i bilen var unge mellem 15 og 20 år. /ritzau/