Lokalpolitik

Politik for begyndere

Munter diskussion på byrådsmøde om procedurer og bevillingsregler

Bagatelagtig. Politik for begyndere. Sag uden substans. Med disse og en hel masse andre ord gjorde byrådets veteran Jørn E. Christiansen (SF) det tindrende klart, at han ikke så nogen anledning til at der skulle hyres en revisor til at påvise, at den bevillingsmæssige procedure ikke var overholdt i den meget omtalte sag om leje/køb af Egholmvej i Hjørring. Hans indlæg kom efter at borgmester Finn Olesen (S) på byrådsmødet tirsdag tog ansvaret for en manglende protokollering om Egholmvej på et økonomiudvalgsmøde sidste år, og Venstres gruppeformand Susanne Sander havde udtrykt tilfredshed med at have fået et svar, der slår reglerne fast. - Det er vigtigt at få klarhed over proceduren, så vi fremefter ikke er i tvivl om, hvad der er bevilget, fortsatte Susanne Sander. - Jeg undrer mig meget over Venstre gik til tilsynet. Hvordan bevillingsreglerne er, er noget man begynder med som politiker i byråder. Det er en bagatelagtig sag, som er blæst op af politiske grunde. Jeg er skuffet over det, for vore medarbejdere har fået gode forhold på Egholmvej. Jeg har hele vejen igennem vidst, at Egholmvej bevillingsmæssigt ikke var i orden. Det er i min tid i det gamle Hjørring byråd sket 100 gange, at vi har handlet hurtigt og derefter fået det bevillingsmæssige på plads. Sagen er uden substans, sagde Jørn E. Christiansen. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende By&Liv Hjørring fredag