Politik i centrum

Lad os ikke fortabe os i bogstavkombinationer, skriver Peter Hvid Jensen, radikal amtsformand. Dansk politik er heldigvis ved at komme i bevægelse efter fem års stivnen under Anders Fogh Rasmussens fascination.

Statsministeren er ganske vist stadig en dygtig politiker, men han er ikke længere usårlig, han kan begå fejl – som f.eks i Muhammed-sagen - teflon’et og fortryllesen er væk. Der er uro hos de konservative. Ganske mange – og det forstår man godt - er utilpas ved det tætte samarbejde med Dansk Folkeparti og dets fremmedfjendske og hjemstavnsprægede politik i en tid med globale udfordringer. Også i Venstre er der ruelse, her i efterskole- og højskolekredse over den stordrifts- og statsstyringspolitik regeringen fører på bekostning af de lokale fællesskaber og åndelige og kreative værdier i uddannelsessystemet – man fornemmer på snakken, at det gør rigtig ondt langt ind i mange brave venstremænd sjæl. Også i Dansk Folkeparti er der stigende bekymring. Vil Anders Fogh kassere dem ved første bedste lejlighed? REGERINGENS stærkeste kort, skattestop-politikken er vel stadig populært; hvem vil ikke gerne have mere til sig og sine? Men stadig flere er samtidig efterhånden ved at indse at skattestoppet har sin pris, det er ikke gratis. Stadig flere er også ilde tilpas ved de konkrete virkelighedshistorier, regeringens udlændingepolitik bringer for dagen; det er næsten ubærligt for retsindede folk, og dem er der ved jeg af erfaring, rigtig mange af blandt regeringspartiernes og såmænd også Dansk Folkepartis vælgere. Mange spørger også, om vi ikke i lyset af de galopperende oliepriser bør satse langt mere på vedvarende energiformer; og hvad med det danske engagement i det irakiske hængedynd, ”er hensigterne og virkeligheden ikke mere og mere i modstrid med hinanden?”. Den manglende virkelighedserkendelse kan ikke i længden tales væk. TIDEN ER derfor inde til en mere offensiv og konsekvent oppositionspolitik. Det havde været naturligt, at Socialdemokratiet havde påtaget sig dette lederskab, men vi må desværre konstatere, at det har partiet foreløbigt ikke været i stand til, splittet som det er på kryds og tværs, ikke mindst i holdningen til flygtninge- og udlændingespørgsmål. I den situation er Det Radikale Venstre med sit frihedsbrev i forhold til Socialdemokratiet trådt i karakter som oppositionens ledende kraft. Vi har ideerne til en anden politik, og vi har med Marianne Jelved også den politiker, der med troværdighed kan udfordre Anders Fogh Rasmussen og lede næste regering. Men det vigtigste er naturligvis det politiske. Her er nogle væsentlige radikale bud. VI ØNSKER en skattereform, der bedre matcher den åbne verden, vi er på vej ind i. Skatten på arbejde skal ned mod til gengæld øget beskatning af f.eks. fast ejendom; det samlede skattetryk skal være uændret. Anders Foghs skattestop hindrer denne nødvendige omlægning af skattesystemet, det udhuler det finansielle grundlag for udbygningen af velfærdssamfundet, og endelig skaber det større ulighed i samfundet. Der skal både i dansk- og i EU-sammenhæng satses langt mere på vedvarende energi, herunder biobrændstof. Det er ud fra et energiforsynings-, et bæredygtigheds- og et erhverslivssynspunkt oplagt. Regeringer er alt for forsigtig og tøvende. Vi vægter borgerne fundamentale retssikkerhed væsentlig højere end regeringen. Naturligvis skal vi tage højde for terrortruslen og nye kriminalitetsformer, men ikke ved at sælge ud af de bærende samfundsværdier, vi ønsker at forsvare. Vi ønsker en ændring af den danske udenrigspolitik, bort fra den meget pro-amerikanske til et større engagement i den fælles EU-udenrigspolitik. VI VIL EN anden praksis i udlændingepolitikken og integrationspolitikken. Konventionerne skal overholdes og mennesket og ikke kun systemet skal have råderet, men samtidig skal det siges, at der stadig skal føres en stram flygtninge- og asylpolitik. I integrationspolitikken tror vi mere på guleroden end på pisken. Vi vil også en anden skolepolitik. Statsstyringen af folkeskolen og regeringens testmantra og ensidige satsning på det snævert faglige truer med at undergrave netop de kvaliteter, vi i en globaliseret verden skal leve af, et kreativ mix af faglige, personlige og sociale kompetencer hos de unge. Det truer også med at fjerne lærernes helt nødvendige engagement i jobbet. Det er, som om mange folketingspolitikere fra V og K tror, at bare man ændrer loven, så vil tingere automatisk ændre sig efter lovens bogstav. Virkeligheden er mere kompliceret. DET RADIKALE Venstre har efter frihedsbrevet i forhold til Socialdemokratiet fået mange spørgsmål, der alle tager udgangspunkt i den traditionelle tankegang om, at enten er det Fogh eller Helle Thorning, der skal lede en ny regering efter et valg, og hvem vil de radikale så pege på. Mit svar er følgende: Der er næppe nogen reel mulighed for en VKR-regering efter næste valg eller en VK-regering med radikal parlamentarisk støtte. Det ville kræve meget store indrømmelser fra V og K, bl.a. vedr. skattestoppet. Derfor skal der føres en anden politik, så kræver det, at VKO kommer i mindretal efter næste valg – og det er ikke umulig opgave at løse for oppositionen. I den situation bør der så dannes en ny regering, der må have Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet som kernepartier. Men det er ikke på forhånd en given sag, at det skal være den socialdemokratiske leder, der skal have statsministerposten. Tværtimod fremstår Marianne Jelved som sagt som den politiker, der bedst vil kunne udfordre Anders Fogh Rasmussen og samle brikkerne i en regering med en ny politik. Men lad os ikke fortabe os i bogstavkombinationer. Det er det politiske, der skal være i centrum. [ Peter Hvid Jensen, Strandvejen 347, Asaa, er amtsformand for Det radikale Venstre i Nordjylland. E-mail: peterhvidjensen@hotmail.com.