Politik om åbne skove ligger fast

Spørgsmålet om begrænset adgang til statens skove ved jagt er stillet før uden det har ført til ændringer

Alle skal have mulighed for at nyde statens skove - uanset om det er som jægere, svampesamlere, mountainbikere eller på en søndagstur til fods. Og de forskellige aktiviteter skal foregå uhindret af hinanden. Foto: Peter Mørk <i>Foto: Peter Mørk</i>

Alle skal have mulighed for at nyde statens skove - uanset om det er som jægere, svampesamlere, mountainbikere eller på en søndagstur til fods. Og de forskellige aktiviteter skal foregå uhindret af hinanden. Foto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

THY:Episoden i Tved Plantage 30. december, hvor fire mand på mountainbike og en jæger på pürchjagt havde et utilsigtet rendezvous på et skovspor langt inde i plantagen, hører til blandt de sjældne tilfælde, som selv ikke den bedste skiltning kan forebygge.

- Spørgsmålet om at åbne adgang for at skilte, når der er jagt i statens skove, har før været oppe at vende, men hver gang er resultatet blevet, at skoven skal være åben, siger forstfuldmægtig Caroline Bald, Naturstyrelsens afdeling for arealdrift, friluftsliv og partnerskaber.

Efter mødet i plantagen efterlyste både jæger og mountainbikere muligheden af at skilte, når der var jagt i skoven. Ikke for at afskære offentlighedens afgang i forbindelse med jagt, men for at gøre opmærksom på, at der er jægere i skoven. Efter omtalen af hændelsen har Nordjyske hørt det samme ønske formuleret fra flere andre brugere af skovene i Thy.

- Selv med skiltning om jagt er det langt fra sikkert, at en situation som denne var undgået - og skiltning kan opfattes som om at færdsel i skoven på grund af jagt enten er forbudt eller forbundet med fare. Derfor er der ingen planer om at ændre den nuværende politik, hvor adgangen til statens skove er fri for alle brugere, siger Caroline Bald.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.