Droner og teknologi kan lette passagen over danske grænser

Der ligger værktøjer til at dæmpe irritation og forhindre kødannelser ved grænserne i det forslag, som EU-Kommissionen har fremlagt til ændring af reglerne i grænsesamarbejdet Schengen.

Forslaget nævner blandt andet brug af teknologi som droner, bevægelsessensorer, kameraer og skannere. Altså en mere intelligent kontrol.

- Det vil helt sikkert kunne være med til at skabe mere fleksibilitet og mindre bureaukratisk grænsekontrol, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

Stod det til regeringen, gik forhandlingerne i Bruxelles i gang så hurtigt som muligt.

For forslaget kommer helt grundlæggende et bredt dansk flertals linje i møde i forhold til de indre grænser, mens andre EU-lande har været stærkt imod: Medlemslandene skal selv bestemme over deres grænser, mener regeringen.

En lang diskussion, om landene kan indføre grænsekontrol, hvis de finder det nødvendigt, er slut, mener ministeren.

- Jeg læser kommissionens udspil sådan, at den diskussion nu er slut. Det er en medlemsstats grundlæggende ret selv at kunne bestemme, hvornår der skal indføres grænsekontrol, siger Tesfaye.

Danmark har haft midlertidig grænsekontrol siden januar 2016 - og hvert halve år meddelt at den forlænges.

I forbindelse med pandemien har Danmark været det EU-land, der mest konsekvent har fastholdt skærpet kontrol fra marts 2020 til september 2021, fortæller vicedirektør Catharina Sørensen i Tænketanken Europa.

- Jeg tror, man kan sige, at Danmark er det EU-land, der har været mest glad for grænsekontrol, siger Catharina Sørensen, vicedirektør i Tænketanken Europa.

I udspillet fremgår, at medlemslandene hver sjette måned skal begrunde en opretholdelse af grænsekontrol. Og som noget nyt skal EU-Kommissionen efter 18 måneder udarbejde en vurdering af proportionaliteten af kontrollen.

- Det er ikke bare noget, man kan hive op af hatten uden at begrunde det. Det synes jeg er rimeligt nok. Det vigtige at holde fast i for os er, at det er os selv, der vurderer, om der er en sikkerhedstrussel mod os selv, siger han.

Vicedirektøren i Tænketanken Europa mener, at havde EU-Kommissionen spillet ud med, at landene skulle have reel godkendelse først, så var der et problem.

Så kunne det have påvirket den i øvrigt høje opbakning i Danmark til grænsesamarbejdet - og måske EU i det hele taget.

- Det ville være en rød linje for Danmark, og det kunne have skabt noget kritik af selve medlemskabet af Schengen og dermed også af EU, siger hun.

Mange har de seneste 5-6 år kritiseret grænsekontrollen, da den grundlæggende er et brud på principperne om den fri bevægelighed i EU.

Blandt andet de store erhvervsorganisationer har løftet en pegefinger og sagt, at den skal være smidig og midlertidig.

- Jeg mener, at vi har bevist, at det er muligt at have en grænsekontrol, som har positiv betydning i forhold til at hindre kriminalitet og have styr på strømme af migranter, og samtidig en kontrol, der ikke stikker en kæp i hjulet på vores handel med nabolande, siger Tesfaye.

/ritzau/