Enhedslisten-profil tager orlov på grund af sygdom

Enhedslistens Rosa Lund tager orlov til januar for at fokusere på medicinskift og sin kroniske sygdom.

Enhedslistens Rosa Lund (tv.) tager orlov fra Folketinget, mens hun skifter medicin i behandlingen af sin kroniske sygdom. (Arkivfoto). <i>Philip Davali/Ritzau Scanpix</i>

Enhedslistens Rosa Lund (tv.) tager orlov fra Folketinget, mens hun skifter medicin i behandlingen af sin kroniske sygdom. (Arkivfoto). Philip Davali/Ritzau Scanpix

Enhedslistens rets- og integrationsordfører, Rosa Lund, tager orlov fra sin plads i Folketinget indtil 8. januar. Det oplyser hun på sin Facebook-side.

Orloven skyldes, at 35-årige Rosa Lund skal fokusere på et skift i medicin i behandlingens af hendes sklerose.

Sklerose er en kronisk autoimmun sygdom, der nedbryder dele af nervecellerne.

Sygdommen kan ifølge Scleroseforeningen variere meget fra person til person. Nogle vil i lange periode ikke mærke noget til sygdommen. Andre oplever af adskillige symptomer dagligt.

I sin opdatering på Facebook skriver Rosa Lund, at hendes sklerose i lang tid har været under kontrol. En MR-skanning efter valget 1. november har dog vist aktivitet i sygdommen.

Det betyder, at hun nu skal skifte til en anden type medicin. Rosa Lund har tidligere forsøgt at fortsætte sit arbejde i Folketinget, mens hun skiftede medicin, hvilket hun senere har fortrudt, skriver hun på Facebook.

- Derfor er jeg nødsaget til at holde orlov fra mit arbejde i Folketinget frem til den 8. januar. Der skulle bivirkningerne gerne have lagt sig, skriver hun videre.

Ved valget til Folketinget 1. november, fik Rosa Lund 9670 personlige stemmer. Det var lidt over 6000 flere end ved det foregående valg.

I stedet for Rosa Lund indtræder i stedet en suppleant for Enhedslisten i Folketinget. Det bliver Leila Stockmarr. Hun fik 1927 personlige stemmer ved folketingsvalget.

Leila Stockmarr har tidligere været rådgiver i Enhedslisten og hovedbestyrelsesmedlem i Alternativet.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.