Flere partier taler om sjældent brugt paragraf om folkeafstemning

Regeringens betingelse for at komme med i en forsvarsaftale, hvor andre partier skal stemme for at afskaffe store bededag, skaber frustration i Folketinget.

Flere partier taler nu om at gøre brug af særdeles sjældent brugt paragraf i grundloven, paragraf 42, hvor 60 medlemmer kan kræve en folkeafstemning. Paragraffen er ikke blevet benyttet i 60 år.

Samlet set er der flere end 60 mandater i Folketinget, som ikke afviser det helt usædvanlige, at de vil støtte paragraf 42, så der kan komme en folkeafstemning om afskaffelse af store bededag.

Der er dog stadig få mandater, som faktisk kræver en folkeafstemning om emnet. Langt de fleste, herunder SF, De Konservative og Danmarksdemokraterne siger, at de ikke vil afvise det.

- Vi lukker ingen døre, siger Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, og uddyber:

- Det kommer helt an på, hvordan regeringen agerer nu. Jeg må sige, når man har en samlet opposition, som vi har her, så gør man klogt i at lytte.

Danmarksdemokraterne vil gerne med i forsvarsforliget, og partiet vil ifølge Støjberg gerne fremvise en finansiering. Partiet afviser at ville afskaffe store bededag.

Danmarksdemokraterne er sammen med SF de største partier, som holder en dør på klem.

SF er ifølge formand Pia Olsen Dyhr principielt imod folkeafstemninger om politiske sager i Folketinget.

- Men man må også sige, at det her er en større sag end som så, og derfor lytter jeg, og jeg er i den fase, hvor jeg lytter til de argumenter, der kommer, og til det pres, der kommer fra befolkningen.

- Derfor vil jeg sige: Det er ikke sådan, at man har principper, uden at man nogle gange kan fravige dem.

Både Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Enhedslisten kræver en folkeafstemning. De har tilsammen 19 mandater.

K-formand Søren Pape Poulsen kalder det en "vild provokation", at regeringen tager de øvrige partier som gidsler i en forhandling om forsvaret. Han vil derfor ikke afvise en folkeafstemning.

- Vi har ikke afklaret vores stilling til folkeafstemningen. Det har vi ikke, fordi jeg synes, at det er et meget stort redskab, siger Søren Pape

- Det, som taler for, er, at vi har en regering, der mener, at den skal blande sig i den danske model. Og en regering, der fuldstændig kører hen over hovedet på hele folkekirken, siger Søren Pape Poulsen.

Skal det blive til virkelighed, ser det ud til, at også Alternativet skal med, og partiet var principielt imod i sidste uge.

Men politisk ordfører Torsten Gejl mener, at der "nu er løbet så meget vand igennem åen, at han vil tage en grundig drøftelse med gruppen".

- Jeg vil ikke afvise det, siger han.

De Radikale, derimod, vil ikke lægge stemmer til paragraf 42. Partiet mener, at man skal tænke sig rigtig grundigt om.

- Vi synes umiddelbart, at det er meget, meget stort værktøj at tage i brug i denne situation, siger politisk leder Martin Lidegaard (R).

Han undrer sig over, at regeringen ikke har taget en dialog med centrale aktører som arbejdsmarkedets parter og kirken, før man ved lov sløjfer en helligdag.

Også Liberal Alliance er imod.

- Det er ikke noget, vi kommer til at presse på for, siger Alex Vanopslagh.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde efter sin tale i Folketinget tirsdag, at det ville være uhørt, hvis man tvinger en folkeafstemning om et politisk emne igennem på denne måde.

- Der har jo aldrig været afholdt en folkeafstemning om et konkret politisk emne før. Man kan prøve at tænke den her tanke til ende, siger hun, og foreslår så klimapolitik og folkepension.

- Skal vi så have folkeafstemninger en gang om måneden eller hvert halve år? Det her er helt almindelig økonomisk politik, siger Frederiksen.

Paragraffen blev sidste gang brugt i 1963, hvor 71 folketingsmedlemmer fra Venstre og Konservative krævede en folkeafstemning om fire jordlovsforslag.

/ritzau/