Institut: Politikers forskelsbehandling kan være konventionsbrud

Institut for Menneskerettigheder vurderer, at det kan være i strid med menneskerettighederne, hvis Nye Borgerliges Mikkel Bjørn skeler til, hvilket land en ansøger om statsborgerskab kommer fra.

Det siger Rasmus Brygger, leder af Institut for Menneskerettigheders etnicitetsteam.

- Det vil være en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis der gøres forskel på ansøgere, som kommer fra lande med overvægt af muslimske borgere, siger han.

Det er Folketingets Indfødsretsudvalg, som tager stilling til, om der skal gives dispensation til personer, der ansøger om statsborgerskab, men som ikke opfylder en eller flere af betingelserne.

I et interview søndag lagde Mikkel Bjørn, som er den nye formand for udvalget, ikke skjul på, at han vil tage højde for en ansøgers nationalitet, når han som menigt medlem skal tage stilling til ansøgningerne.

Rasmus Brygger siger, at det udover at være en krænkelse af menneskerettighederne, sandsynligvis også vil være i strid med Grundloven.

- Ifølge Grundlovens paragraf 70 må man ikke berøves adgang til "borgerlige rettigheder" på grund af sin religion. Denne bestemmelse har ikke været brugt særligt tit, så det er ikke helt sikkert, hvordan denne bestemmelse skal forstås, siger han.

- Men det er helt sikkert, at diskrimination på grund af religion, når borgere ansøger om statsborgerskab, er ulovligt i henhold til menneskeretten.

I interviewet søndag sagde Mikkel Bjørn blandt andet:

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har markant dårligere erfaring med at give statsborgerskab til folk fra islamiske lande, end vi har med andre lande. Det skal ikke være nogen hemmelighed, sagde han og tilføjede:

- Med den nuværende situation, synes jeg, at vi har så dårlige erfaringer med at give statsborgerskab til folk fra islamiske lande, at medmindre vi får en model, hvor jeg kan få større indsigt i folks holdninger, synspunkter og værdier, så vil jeg have svært ved at forsvare at give statsborgerskab til folk, som jeg ikke ved mere om.

Udtalelserne er faldet flere partier for brystet. Blandt andet Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, som har slået fast, at de mener, at det er forkert at lade oprindelseslandet påvirke.

Rasmus Brygger vurderer, at den stemmepraksis, som Mikkel Bjørn lægger op til, er problematisk. Også selv om han kun er én ud af i alt 17 medlemmer i udvalget.

- Det afgørende er, at borgere ikke må udsættes for diskrimination i adgangen til statsborgerskab, siger Rasmus Brygger.

- Hvis tilstrækkeligt mange medlemmer af indfødsretsudvalget stemmer på en diskriminerende måde, vil det blive udslagsgivende og resultere i diskrimination.

Mikkel Bjørn kalder mandag Institut for Menneskerettigheders vurdering noget "notorisk nonsens" og "helt på månen".

- Vores indfødsretssystem i Danmark er indrettet på den forudsætning, at statsborgerskab gives på baggrund af Folketingets subjektive vurderinger af de personer, der søger. Og der må man drage alle vidensparametre til grund for den vurdering.

Mikkel Bjørn siger, at han gerne ville have adgang til mere viden om de personer, der søger, så nationalitet kan komme til at spille en mindre rolle.

- Den er erfaring, vi har med det land, som folk søger fra, kan jo være ét af mange parametre, som spiller en rolle, når vi desværre ikke har et system, hvor vi kan lægge andre parametre til grund.

/ritzau/