Medie: Også SF vil erklære Støjberg uværdig

Ifølge DR vil SF som Venstre erklære Inger Støjberg uværdig til at sidde i Folketinget efter ubetinget dom.

Også SF vil stemme for at erklære Inger Støjberg uværdig til at sidde i Folketinget. Det siger partiets retsordfører, Karina Lorentzen, til DR.

Meldingen kommer kort tid efter, at Venstre har meddelt det samme.

- Dommen var jo meget tydelig. Den var også meget hård. Vi synes ikke, man kan sidde i Folketinget, når man har sådan en dom mod sig, siger Karina Lorentzen til DR.

Dermed har Venstre, De Radikale, SF, Liberal Alliance, Frie Grønne og en række løsgængere sagt, at de vil stemme for at erklære Inger Støjberg uværdig.

Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti har sagt, at de vil stemme imod.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.