Millionrenovering ignorerer anbefaling og giver store problemer

HJØRRING: Det nye byggeri i Hjørring midtby, som samlet forventes at koste cirka 36 millioner kroner, hvoraf Hjørring Kommune betaler en tredjedel, er gået på kompromis med tilgængeligheden.

Nordjyskes målinger viser, at ramperne lavet til kørestolsbrugere er bygget for stejle. Der er tale om 18 ramper i den ene side af gågaden, som alle har en for stejl hældning.

- De skulle gerne være lavet med den hældning, som man nu engang laver ramper på. Selvfølgelig er der tænkt på det, har formanden for Teknik og Miljøudvalget i Hjørring Kommune, Søren Homann (K), ellers udtalt sig tidligere, da vi foreholdt ham kritikken fra borgerne.

Og der er tænkt på ramperne, men der er gået på kompromis med den maksimalt anbefalede hældningsprocent i håndbogen for tilgængelighed, som er lavet for at sikre, at alle mennesker får samme muligheder, når de færdes i byrummet. 

Den siger, at ramper anbefales en maksimal hældningsprocent på fem procent.

Nordjyskes målinger viser, at alle 18 ramper er bygget med en højere hældningsprocent. Den højeste rampe er målt til en hældningsprocent på 16,67 procent. Den laveste af de 18 ramper er målt til 14,4 procent. 

Nordjyskes målinger er efterprøvet af en uvildig landskabsarkitekt.

Det påvirker i høj grad borgere

Og den hældningsprocent på ramperne er ikke bare petitesser. 

Ved at klikke nedenfor kan man se, hvor meget Susanne Kragh Pedersen skal anstrenge sig for at bestige rampen i sin kørestol, som hun ikke havde lyst til at gøre uden støtte:

Klik her og se Susannes udfordring med rampen

- Jeg er bange for at vælte bagover. Og når jeg skal ned, vil jeg formentlig vælte forover. Derfor tager jeg den baglæns. Jeg synes ellers, jeg har rimeligt mange armkræfter, men det er godt nok hårdt, fortæller Susanne Kragh Pedersen. 

- Jeg ville køre på baghjulene ned for at undgå at tippe forover. Vi har hver vores måde, fordi vi er forskelligt skadede, fortæller Henriette Kvist Nielsen.

- Men i realiteten ville jeg køre helt ned i enden af gågaden. Jeg ville ikke turde at køre ned ad rampen, tilføjer hun. 

Det er kun i den ene ende af gågaden, man kan indtræde på et plant område. Det er en strækning på omtrent 150 meter. Og så skal man tilbage igen. 

Henriette Kvist Nielsen (tv.) og Susanne Kragh Pedersen (th.) vil aldrig benytte sig af ramperne. De er bange for at vælte. Foto: Bente Poder

Meldte sig ud af tilgængelighedsudvalget i protest

En anden, som de høje ramper også påvirker, er Stinne Lillienskjold. Hun er svagt gående efter en arbejdsulykke har efterladt hende med nerveskader i benene. 

- Jeg ville altid undgå ramperne. Jeg kan ikke mærke min fodsål, så jeg bruger mit syn, når jeg går. Når jeg ikke kan løfte min fod, så kan jeg nemt komme til at vælte. Derfor er det tryggest at træde på et plant område, siger Stinne Lillienskjold. 

Stinne Lillienskjolds dropfod gør det utrygt for hende at betræde ramperne, samtidig med at hun har udfordringer med at løfte benene til en plant område.  Foto: Bente Poder

- Det er som om, vores tid ikke er så kostbar som andres, siger Henriette Kvist Nielsen.

Henriette Kvist Nielsen og Susanne Kragh Pedersen var begge en del af tilgængelighedsudvalget, da byggeriet var under planlægning i 2019. 

Et tilgængelighedsudvalg arbejder for, at mennesker med handicap kan færdes i offentlige bygninger og områder på lige fod med alle andre. 

Formanden for Teknik og Miljøudvalget i Hjørring Kommune, Søren Homann, skrev på Facebook som reaktion på vores første artikel blandt andet følgende:

''Man kunne for eksempel spørge kommunens tilgængelighedsudvalg, om de mener, det er livsfarligt at besøge gaden. De har nemlig været med i processen. Mon ikke - på en eller anden måde - de også har en holdning til netop indretning af det offentlige rum?''

Se det fulde opslag her:

Men både Henriette Kvist Nielsen og Susanne Kragh Pedersen mener, at de aldrig skulle forholde sig til ramperne som en del af tilgængelighedsudvalget. 

- Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvorfor vi ikke er blevet præsenteret for det. Ja, det kan man jo kun gisne om, siger Susanne Kragh Pedersen. 

Både Henriette og Susanne har sidenhen meldt sig ud af tilgængelighedsudvalget. 

- Jeg vil ikke stå som værende et stempel på, at vi har sagt god for noget, som vi ikke har. Det gider jeg fandeme ikke være en del af, siger Susanne Kragh Pedersen. 

Forvaltningen i kommunen oplyser, at ramperne netop var et punkt på dagsordenen, men at der ikke var nogen indsigelser fra tilgængelighedsudvalget. Der blev ikke taget referat af mødet, men det gøres der fremadrettet. 

De meddeler desuden, at de kan have fejlet i deres kommunikation på grund af sagens komplicerede natur. Det er et opmærksomhedspunkt fremadrettet.   

Åbenhed for en ændring

Søren Kromann Mandrup, Teamleder hos Anlæg og Bygherrerådgivning i Hjørring Kommune, anerkender, at de er gået på kompromis med anbefalingerne til tilgængelighed for folk med handicap. 

Det har de gjort for at imødekomme forskellige hensyn som eksempelvis plads til varetransport, vandbassiner, serveringsarealer samt by-inventar som eksempelvis belysning og affaldsspande. 

- Vi er gået på kompromis med de anbefalinger, der ligger i forhold til tilgængeligheden. Det har vi gjort for at få alle de modsatrettede ender, der ligger i at udvikle et byrum, til at mødes. Vi går på kompromis med mange ting, når vi laver sådan et byrum for at forsøge at få det bedst mulige byrum. Det er altid en kamp om kvadratmeterne, siger Søren Kromann Mandrup. 

Er det meningen, at kørestolsbrugeren skal tilgå butikkerne på ramperne? 

- Det har været vores intention, at hvis man skal ind til en butik, så skal man også kunne komme op ad ramperne. 

Er det almindelig praksis, når man laver sådan nogle anlæg, at man skal have en ledsager med, når man er kørestolsbruger?

- Det er klart, at vi gerne vil have de her ramper er så tilgængelige, at man kan komme op alene. Selvfølgelig vil vi det.

Kommunen får overdraget projektet i begyndelsen af april. Her er planen at invitere tilgængelighedsudvalget ned i Strømgade, så de kan have en dialog om ramperne.

Søren Kromann Mandrup gør det klart, at de er villige til at ændre ramperne, men at de ville ønske, at indsigelser blev præsenteret under planlægningen - som tidligere medlemmer Henriette og Susanne mener, de aldrig fik muligheden for. 

I er åbne for at ændre dem, når I får overdraget projektet og går igennem det med tilgængelighedsudvalget?

- Ja. Det er vi åbne for at gøre, hvis det er løsningen, når vi snakker med tilgængelighedsudvalget. Men det bliver ikke alle ramper. Det bliver for voldsomt.