Efter urafstemning: Nuuradiin Husseins placering i toppen af stemmesedlen er slut
Rådmanden er faldet fra en placering som nummer fire til nu at være nummer ni
Opdateret kl. 20:15
Han har været centrum i en betændt sag med Maja Torp (V) gennem det seneste stykke tid. Om det er den sag, der har haft betydning for Nuuradiin Husseins popularitet i partiet, er uvist.
Til gengæld er det sikkert, at rådmanden ikke har opnået samme placering på stemmesedlen hos Socialdemokratiet til det kommende kommunalvalg.
Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.
For mens Nuuradiin Hussein efter urafstemningen frem til seneste kommunalvalg var at finde allerede som nummer fire, er han denne gang nede som nummer ni på kandidatlisten.
Det skal dog siges, at Socialdemokratiet har en såkaldt fletteregel, der betyder, at det skal være skiftevis mand og kvinde på listen - uafhængigt af antal stemmer.
Listen toppes af Aalborg-borgmester Lasse Frimand Jensen.
- Lasse Frimand Jensen
- Rosa Sulaiman
- Søren Kusk
- Malene Busk Kjeldgaard Larsen
- Tobias Bøgeskov Eriksen
- Helle Frederiksen
- Mette Ekstrøm
- Dennis Charles Hansen
- Nuuradiin Salah Hussein
- Danielle Brokholm
Mystisk lydfil
Den betændte sag med Venstre-politikeren Maja Torp startede tilbage i 2021, da Nuuradiin Husseins søn først i byretten og dernæst i landsretten i 2022 blev dømt for vold.
Undervejs i retssagen dukkede en lydfil op, som Nuuradiin Hussein var kommet i besiddelse af. På lydfilen blev der sagt, at Maja Torp havde betalt det offer, som Nuuradiin Husseins søn blev dømt for at overfalde, for at gøre skade på sig selv.
Det har Maja Torp på det kraftigste afvist, og efterfølgende udspillede der sig flere episoder, hvor Maja Torp har beskyldt Nuuradiin Hussein for at anklage hende for at være impliceret.
Det har rådmanden ved flere lejligheder afvist.
Kontroversen betød, at borgmester Lasse Frimand Jensen indkaldte de to til et møde, hvor det kom frem, at de to parter ikke har samme opfattelse af, hvorvidt Nuuradiin Hussein spredte beskyldningerne mod Maja Torp.
Siden har Maja Torp anmeldt sagen til politiet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.