Politik

Her er hovedpunkterne i det nye regeringsgrundlag

Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen præsenterede onsdag middag den nye regerings grundlag

Mette Frederiksen i midten flankeret af Jakob Ellemann-Jensen til højre og Lars Løkke Rasmussen under præsentationen af regeringsgrundlaget for den nye SVM-regering.
Mette Frederiksen i midten flankeret af Jakob Ellemann-Jensen til højre og Lars Løkke Rasmussen under præsentationen af regeringsgrundlaget for den nye SVM-regering. Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 13:00

NORDJYLLAND: Der er skabt Danmarkshistorie med en regering over midten, hvor Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne deltager og skaber flertal.

På et pressemøde onsdag middag præsenterede SVM-regeringens dens grundlag, og her kom det frem, at en helligdag skal afskaffes. Det drejer sig om store bededag, som afskaffes fra 2024.

Ligeledes præsenterede Mette Frederiksen, at man fremrykker øgningen af forsvarsudgifterne til 2030, så Danmark på det tidspunkt bruger to procent af bnp på forsvar og sikkerhed, ligesom at landets jobcentre skal afskaffes, og de offentligt ansatte kan se frem til højere løn.

Mette Frederiksen kom ind på mange ting, som den nye regering arbejder ud fra.

Blandt andet skal skattesystemet gentænkes - eksempelvis med en sænkning af topskatten og en ny "top-top-skat", der skal afgifter på flyafgange og indføres CO2-afgift på landbruget, og så skal den samlede beskæftigelse øges med 45.000 mennesker.

Efterfølgende tog Jakob Ellemann-Jensen ordet og beskrev, hvordan han ser frem til at samarbejde med Socialdemokratiet og Moderaterne.

- Tak, især til jer to, Mette og Lars, sagde V-formanden.

Lars Løkke Rasmussen var sidste taler af de tre partiformænd.

Han startede med at fortælle, at han for fire år siden havde de første tanker om en regering over midten, og at det nu er lykkedes. 

- Jeg er stolt over, at Moderaterne er med, sagde han.

Otte punkter i regeringsgrundlaget

Grundlaget for den nye regering hedder "Ansvar for Danmark" og indeholder otte hovedpunkter:

- Akutte problemer der skal løses nu

- Ansvarlig økonomisk politik

- Velfærd 2.0 - et reformprogram der udvikler Danmark

- Ambitiøs klimahandling

- Beredte i en usikker verden

- Et lille land med større sammenhængskraft

- Et mere levende og åbent demokrati

- Rigsfællesskabet

Under punktet "Akutte problemer der skal løses nu" står der blandt andet i regeringsgrundlaget, at der skal laves ny inflationshjælp, at en akutplan skal nedbringe ventelister på behandling og operation og den grønne omstilling skal ske hurtigere.

Før pressemødets start havde statsminister Mette Frederiksen meldt ud, at mange ville bliver overraskede.

- Jeg er meget, meget glad for og stolt af det regeringsgrundlag, der ligger. Der er noget, hvor man tænker, at det er klassisk, typisk blåt. Der er ting, hvor det er klassisk, typisk rødt.

- Der er en million ting, hvor I alle sammen kommer til at blive overrasket og ting, hvor I vil sige; "okay, har de virkelige tænkt sig at starte helt forfra på nogle områder", siger hun til flere medier på Christiansborg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden