Ombudsmand kan ikke behandle Messerschmidts klage over afstemning

DF-formand er fortørnet over, at der hverken står EU, forbehold eller hær i spørgsmål til folkeafstemning.

DF-formand Morten Messerschmidt mener ikke, at det danske EU-forsvarsforbehold skal afskaffes. (Arkiv). <i>Philip Davali/Ritzau Scanpix</i>

DF-formand Morten Messerschmidt mener ikke, at det danske EU-forsvarsforbehold skal afskaffes. (Arkiv). Philip Davali/Ritzau Scanpix

Når vælgerne 1. juni skal tage stilling til, om Danmark skal afskaffe sit EU-forsvarsforbehold, så er spørgsmålet på stemmesedlen ikke formuleret godt nok.

Det mener Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt. Han har derfor klaget til Folketingets Ombudsmand i forhold til udformningen af stemmesedlen.

Men Ombudsmanden har nu meddelt, at det er ikke er hans bord at tage stilling til det emne.

Ombudsmanden hedder Niels Fenger. Han oplyser mandag, at han hverken er kompetent til at tage stilling til klager over lovforslag eller love, som Folketinget har vedtaget.

Ombudsmandens opgave er at beskytte borgernes rettigheder. Samt blandt andet at behandle klager over offentlige myndigheder.

Udenrigsministeriet har udsendt lovforslaget, der skal danne rammen om en folkeafstemning for eller imod at opgive det danske EU-forbehold, som dækker over militært samarbejde.

Et stort politisk flertal ønsker forsvarsforbeholdet afskaffet. Det gør DF ikke. Det samme gælder regeringens støtteparti Enhedslisten. Her er man ligeledes ikke imponeret over formuleringen af stemmesedlen. Teksten på stemmesedlen vil være:

- Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?

Forsvarsforbeholdet har eksisteret siden 1992. Det betyder, at Danmark ikke deltager i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU's afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet.

Danmark sidder heller ikke med ved møderne, når militære operationer bliver drøftet i EU-regi.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har afvist kritikken af en for upræcis ordlyd på stemmesedlen.

Folkeafstemningen blev besluttet af et stort flertal i Folketinget, da en række partier i begyndelsen af marts indgik en aftale om at øge udgifterne til Forsvaret.

Aftalen var udløst af, at Rusland sidst i februar invaderede Ukraine. Partierne bag aftalen er Socialdemokratiet, Venstre, SF, De Radikale og De Konservative.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden