Rigsretten idømmer Inger Støjberg 60 dages fængsel

Et flertal af Rigsrettens dommere har afgjort, at Støjberg idømmes 60 dages ubetinget fængsel.

Stemning før domsafsigelsen mod Inger Støjberg <i>Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix</i>

Stemning før domsafsigelsen mod Inger Støjberg Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Rigsretten idømmer tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg 60 dages fængsel i sagen om adskillelse af asylpar. Hun handlede forsætligt - altså bevidst.

Straffen er ubetinget. Det betyder, at den skal afsones.

Afgørelsen er netop blevet læst op af Rigsrettens formand, Thomas Rørdam, i Eigtveds Pakhus i København, hvor sagens flere end 30 retsmøder er blevet afholdt.

Det var et flertal i Folketinget, der i februar besluttede at sende Støjberg for den blot sjette rigsretssag i historien. To anklagere, Anne Birgitte Gammeljord og Jon Lauritzen, har ført sagen på vegne af Folketinget.

I sagen blev Inger Støjberg tiltalt for at være ansvarlig for, at der i 2016 blev iværksat og fastholdt en ordning, hvor asylpar, hvoraf mindst den ene var mindreårig, blev adskilt. I strid med loven.

Dommen kan ikke ankes.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.