Store vindere og markante tabere: Se listen over Nordjyllands største stemmeslugere

Den helt store vinder har en fremgang på over 17.000 personlige stemmer sammenlignet med seneste Folketingsvalg

En glad Ane Halsboe (S) i fællessalen på Christiansborg. Hun har en anelse mere at smile over end enkelte partifæller, når det kommer til antallet af personlige stemmer.  <i>Foto: Claus Søndberg</i>

En glad Ane Halsboe (S) i fællessalen på Christiansborg. Hun har en anelse mere at smile over end enkelte partifæller, når det kommer til antallet af personlige stemmer.  Foto: Claus Søndberg

NORDJYLLAND:To nordjyske folketingskandidater er i en liga for sig, selvom de konkurrerer om de personlige stemmer på lige fod med en lang række andre politikere i Nordjyllands Storkreds. 

Ikke overraskende er det Mette Frederiksen og Inger Støjberg, der har været Nordjyllands Storkreds' helt store stemmeslugere. Mette Frederiksen har høstet 60.837 personlige stemmer, mens Inger Støjberg er noget bagefter med 47.211 personlige stemmer.  

At Mette Frederiksen og Inger Støjberg er i deres helt egen liga er ingen overdrivelse. 

Deres nærmeste forfølger er Venstre-politikeren Preben Bang Henriksen, der har modtaget lidt over 10.644 stemmer. Dermed er han over 35.000 stemmer fra at indhente Inger Støjberg på 3. pladsen over Nordjyllands største stemmeslugere. 

På 25. pladsen over stemmeslugere finder vi Christian Friis Bach fra Radikale Venstre. Han har modtaget 1.489 personlige stemmer. 

Udenfor top 25 finder vi Dansk Folkeparti kandidaten Nana Harring med 999 personlige stemmer. 

Personlige stemmetabere

En række politikere må konstatere, at deres personlige stemmetal har lidt et gevaldigt knæk. 

På 20. pladsen over personlige stemmer finder vi Rasmus Prehn med 1.899 personlige stemmer. Det er knap 3.800 stemmer færre end ved seneste Folketingsvalg. 

Venstre-politikeren Preben Bang Henriksen må dog være endnu mere skuffet. Han modtager markant flere stemmer end de to socialdemokrater med sammenlagt 10.644 personlige stemmer, men stemmetallet er en markant tilbagegang for ham. Ved seneste folketingsvalg fik Preben Bang Henriksen 18.459 personlige stemmer. Han har dermed fået 7.815 færre personlige stemmer sammenlignet med seneste Folketingsvalg. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.