Vidners troværdighed er med til at afgøre Støjbergs skæbne
Hvis Rigsretten skal dømme Støjberg, må væsentlige forklaringer fra embedsmænd tilsidesættes, siger professor.
Rigsretssagen mod Inger Støjberg i Eigtveds Pakhus Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Mandag klokken 13 giver Rigsrettens formand, Thomas Rørdam, svar på, hvad dommerne er kommet frem til i sagen mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.
Han vil læse dommen op i Eigtveds Pakhus i København, hvor sagen har kørt.
Sagens anklagere går efter at få Støjberg idømt fire måneders fængsel. Støjberg vil til gengæld frifindes.
Frederik Waage, der er professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet, peger på, at sagen i høj grad handler om vurdering af vidner.
- Denne rigsretssag handler i meget vid udstrækning om troværdighed og troværdighed af vidner, siger han og fortsætter:
- For at man vil kunne nå frem til at dømme Støjberg, vil det være nødvendigt at tilsidesætte nogle væsentlige forklaringer fra topembedsmænd i Udlændinge- og Integrationsministeriet for at kunne fastlægge, at ministeren har handlet med forsæt til at bryde ministeransvarlighedsloven.
Centralt er, at Støjberg den 10. februar 2016 i en pressemeddelelse meddelte et stop for, at mindreårige asylansøgere kunne bo med en ægtefælle eller samlever.
Pressemeddelelsen nævnte ikke, at der kunne være undtagelser, hvor par ikke skulle adskilles. Trods krav om individuel partshøring.
I sit forsvar lægger Støjberg vægt på, at hun dagen før pressemeddelelsen godkendte et notat. Det sagde, at der i særlige tilfælde var undtagelser. Anklagerne mener dog, at notatet ikke har nogen relevans.
Støjberg er tiltalt for at være ansvarlig for, at der i 2016 blev iværksat og fastholdt en ordning, hvor asylpar, hvoraf mindst den ene var mindreårig, blev adskilt. I strid med loven.
- Spørgsmålet er, om det er Inger Støjberg, der har gennemtrumfet det, for hun havde jo et politisk ønske om det, siger Jens Elo Rytter. Han er professor i forfatningsret ved Københavns Universitet.
- Spørgsmålet er, om hun bøjede af for embedsmændenes protester, eller om hun ikke gjorde.
I Rigsretten har flere vidner givet udtryk for forskellige opfattelser af forløbet.
Afdelingschef i ministeriet Line Skytte Mørk Hansen har forklaret, at hun i et opkald fortalte vicedirektør Lene Vejrum i Udlændingestyrelsen, at der ville være undtagelser.
Men Lene Vejrum mener, at hun fik besked på at adskille alle parrene.
Jens Elo Rytter forklarer, at det har relevans, hvem man tror på, selv om Støjberg ikke selv er involveret i selve det opkald.
- Denne her sag handler kun om Inger Støjbergs ansvar.
- Men hvis det er rigtigt, at en afdelingschef nedenunder pressemeddelelsen faktisk ringede til Udlændingestyrelsen og sagde, at I skal ikke skille alle ad, fordi der skal være undtagelser, kunne det være et tegn på, at Inger Støjberg måske alligevel ikke havde gennemtrumfet sit ønske om, at alle parrene skulle adskilles, siger han.
Jens Elo Rytter hæfter sig dog ved, at Line Skyttes forklaring står ret alene.
/ritzau/
