Frederikshavn

Politiker er klar til at drøfte og løfte hele strandområdet

Område lige ved Palm City skal også forbedres

John Christensen mener, det er muligt at udvide mod syd - mellem havnen og Palmestranden øverst til højre på billedet til højre.

John Christensen mener, det er muligt at udvide mod syd - mellem havnen og Palmestranden øverst til højre på billedet til højre.

FREDERIKSHAVN:Formanden for plan og miljøudvalget John Christensen (V) er enig med turistforeningen om, at gæsterne i Palm City skal kunne nyde stranden og de ikke skal ligge i lag. Han således klar til at drøfte, hvordan hele strandområdet kan forbedres og udbygges. John Christensen var også involveret, da Frydenstrandprojektet blev debatteret i 2001-2004 og mener, at projektet blandt andet strandede på anlægsprisen og på problemer med at få frisk vand tilført. - Der var såvidt jeg husker tale om en investering på 20-25millioner kroner, og de penge havde kommunen ikke og hvis det drejer sig om samme beløb, så har vi stadig andre opgaver, der er vigtigere i kommunen. Han pointerer, at der skal laves en nænsom løsning, og er ikke begejstret for ideen om en lagune midt i strandparken. - Men ellers synes jeg vi skal arbejde videre med tankerne og blandt andet få undersøgt vandtilstrømingen. - Der skal være frisk vand, og derfor synes jeg vi skal koble Frydenstrandprojektet sammen med tankerne om at lade vandet komme til byen. - For i det projekt skal vi også finde en løsning omkring udskiftningen af vandet. I John Christensens indre luftfoto af hele området er strandene delt op til forskellige målgrupper. Den nordlige lige ud for Palm City skal være en stille strand for det modne publikum eller andre, der ikke lige vil have en bold i hovedet, som han siger. - Palmestranden skal så være for de unge, og det er den jo klar til i dag, og så kan man eventuelt udvide mod syd, sådan som man allerede er i gang med, da der har dannet sig to fine strande mellem Palmestranden og Kragholmen. Han forestiller sig således, at man nemt kan forbedre området nord for Rønnehavnen, som er den strand, der ligger nærmest Palm City. - Der har vi allerede et hus med toiletter og en parkeringsplads, og det område kan vi i høj grad forme så det passer ind i Palm Citys ønsker, siger han. På grund af en teknisk fejl var en del af denne artikel ikke med i lørdagsavisen. Vi bringer derfor historien igen og beklager fejlen. Red.