Raser over nyt rækværk ud til fjord: Det skriger til himlen

Børn- og familieudvalgsformand Svend Madsen (V) vil have byrådet til at diskutere et nyt rækværk langs naturskøn cykelrute

Line Lykkegaard Skou og Torben Hansen (foto)
Rækværket er lavet i galvaniseret jern og er cirka 1,20 meter højt. Det strækker sig over en lille kilometer mellem Mariager og Fladbjerg. Foto: Torben Hansen
Mariager 22. juni 2018 06:00 - Opdateret 22. juni 2018 07:10

MARIAGER: Den nyanlagte cykelsti mellem Mariager og Fladbjerg er kommet i modvind.

Et nyt rækværk i galvaniseret jern ud til fjorden - der skal beskytte cyklister mod at ende i grøfte - skæmmer den smukke kyststrækning, mener flere borgere og politikere.

- Det er så tåbeligt, at det skriger til himlen.

- Folk er tossede over det her, siger børn- og familieudvalgsformand Svend Madsen (V).

Han har bedt om at få rækværket sat på dagsordenen, når byrådet holder møde i næste uge.

- Man kan godt se fjorden, selvom hegnet er der, men det pynter ikke ligefrem. Vi vinder i hvert fald ikke nogen designpris, siger Svend Madsen.

Line Lykkegaard Skou og Torben Hansen (foto)
Flere steder langs fjorden mellem Mariager og Fladbjerg er skrænten stejl, ligesom der ligger store sten i vandkanten. Derfor er rækværket nødvendigt, mener Jørgen Hammer Sørensen (DF).Foto: Torben Hansen

- Det er af sikkerhedshensyn

Jørgen Hammer Sørensen (DF), formand for kommunens teknik- og miljøudvalg, mener ikke diskussionen hører hjemme i byrådet.

Han giver ikke meget for kritikken.

- Der er rigtig mange ting i samfundet, der skæmmer, men som er vigtige sikkerhedsforanstaltninger - for eksempel autoværn.

- Rækværket er nødvendigt af sikkerhedshensyn. Der findes nogle principper, der siger, at der skal rækværk op, når der er niveauforskelle på mere end en halv meter.

- Det er de retningslinjer, forvaltningen har fulgt her, siger Jørgen Hammer Sørensen.

Han bemærker, at skrænten flere steder er meget stejl, ligesom der ligger store sten i vandkanten.

Line Lykkegaard Skou og Torben Hansen (foto)
Den første etape af cykelstien mellem Mariager og Fladbjerg er ved at være klar. Resten af vejen til Assens ventes at stå færdig til efteråret. Foto: Torben Hansen

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...