Lokalpolitik

Politiker smidt ud af NT-bestyrelse

Dansk Folkepartis Kim Bennike passede ikke sit arbejde i bestyrelsen

Kim BEnnike smidt ud af NT-bestyrelse. Arkivfoto

Kim BEnnike smidt ud af NT-bestyrelse. Arkivfoto

NORDJYLLAND:Kim Bennike fra Dansk Folkeparti er blevet fjernet fra bestyrelsen i Nordjyllands Trafikselskab. Det fortæller DR Nordjylland. Regionsrådspolitikeren har kun deltaget i et ud af de seneste 15 bestyrelsesmøder, og den fraværsprocent blev for stor for Socialdemokratiet. Dansk Folkeparti fik nemlig tildelt pladsen af socialdemokraterne i forbindelse med konstitueringen efter valget i 2009. Og det ærgrer gruppeformand Mogens Nørgaard. - Posten i NTs bestyrelse er vigtig, og på den måde kan vi godt have fortrudt, at vi tilbød Dansk Folkeparti pladsen, siger Mogens Nørgaard. Han har i flere omgange lagt pres på Dansk Folkeparti i håb om, at partiet ville deltage i NTs bestyrelsesmøder. Men først i sidste måned erkendte DF problemet. - Kim har haft svært ved at nå det hele, og derfor har Tommy Eggers nu overtaget hans post, siger DFs gruppeformand Rikke Karlsson.

Kun med til julefrokost

Kim Bennike har efter DR’s oplysninger fået arbejde i Polen - og har længe haft svært ved at passe sit politiske arbejde i Nordjylland. I efteråret blev hans pladser i både vækstforum og psykiatriudvalget overtaget af Rikke Karlsson. Dengang lovede han at passe møderne fremover i NTs bestyrelse. Men siden har han kun deltaget i NTs julefrokost-møde i december. Og det blev for meget - eller måske rettere - for lidt for Mogens Nørgaard. - Regionsrådet yder faktisk flere end 100 millioner kroner i tilskud til NT, og de penge skal vi selvfølgelig følge på vej, siger socialdemokraternes gruppeformand. Medlemmer af NTs bestyrelse honoreres årligt med 32.838 kroner.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.