Politiker til forældre: I skuffer mig

HUSK NYT LOGO!!!

Skolevæsen 28. september 2002 08:00

FARSØ: Selv om der var stribevis af byrådspolitikere til stede under informationsmødet om en ny skolestruktur torsdag aften, og børne- og kulturudvalget var fuldtalligt til stede, fik udvalgsformand Søren Virenfeldt, Farsølisten, kun opbakning fra én, da han skulle forsvare politikernes overvejelser. Kurt Friis Jørgensen (V), næstformand i børne- og kulturudvalget og selv tidligere formand for skolebestyrelsen på Ullits Skole, gjorde klart, at han både var overrasket og skuffet over forældrenes og lærernes reaktioner. - Det berører mig selvfølgelig dybt, at I reagerer, som I gør. For jeg kender jer som fornuftige mennesker allesammen. Men I skuffer mig også. Jeg synes, det er skuffende, at I bare sabler et forslag ned, uden at I overvejer alternativet. Hvis vi skal gøre, som I siger her i aften, så skal vi jo bare køre grønthøsteren frem og skære mere og mere i skolerne, hvis der mangler penge et sted. Jeg synes, det vil være en meget dårlig løsning, hvis vi bare skulle fortsætte med grønthøster-besparelser. Det tror jeg heller ikke, at I kan leve med, hvis I tænker jer om, advarede Kurt Friis. - Der er ingen, der siger, at det ender med, at alle skoler skal lægges sammen. Men det er det, arbejdsgruppen skal give sit bud på. Og så kommer der en debat derefter, som I nok skal få lejlighed til at blande jer i. Kritiker accepterede kritik Og i hvert fald Kurt Friis' efterfølger som formand for skolebestyrelsen i Ullits, Ove Rieks-Pedersen, der den seneste uge har været den hårdeste kritiker af den nye skolestruktur, tog kritikken til sig. - Det kan godt være, at vi har været for hurtigt ude med kritikken. Men jeg har egentlig haft indtryk af, at jeg risikerede at komme for sent med kritikken, hvis jeg ventede, forklarede Rieks. Også Søren Virenfeldt gav kritikerne tørt på. - Det kan ikke passe, at man her i Farsø ikke kan tillade sig at stille nogle kritiske spørgsmål og undersøge, om vi kan gøre tingene bedre ved at gøre dem lidt anderledes, end vi altid har gjort. Det mener vi i hvert fald i kutlrurudvalget er fornuftigt. Vi har ikke for mange penge til skolerne. Vi føler, at vi har for få, og så er det ikke noget godt råd, at vi bare skal skære mere ned, fastholdt udvalgsformanden.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...