Politikere bag teaterstøtte

Himmerlands Teaters gældsforpligtelser nedbragt med godt 200.000 kroner

Det kommer ikke som den store overraskelse, at Himmerlands Teater i Hobro blev begunstiget med 150.000 kr., da kultur- og fritidsudvalget forleden holdt møde. Tidligere på året blev teatret nemlig over to omgange stillet i alt 300.000 kr. i udsigt til at nedbringe den oparbejdede gæld. Udvalget noterer sig også, at teatrets samlede gældsforpligtigelser fra juli i fjor til juli i år er faldet fra 813.000 til 600.000 kr.