Politikere bør sige, at de vil betale for at bevare skoler

Skolevæsen 11. marts 2007 05:00

SKOLESTRUKTUR: I de sidste par måneder har der været en heftig debat (bl.a. her i NORDJYSKE) om skolestrukturen i vores nye kommune. Mange politikere og andre har ytret sig. Men det har mest været fra de mindre skoler og små byer, der er kommet meningstilkendegivelser. Derfor må det være på sin plads med en mening fra en stor skole, nemlig Dronninglund Skole. Det der meget har været på dagsordenen er den nye timefordelingsmodel, hvor timefordelingen nu er elevbaseret, således at hver elev i en klasse udløser et vist antal lærertimer til klassen pr. uge. Det betyder, at er der mange elever i klassen, så får klassen tildelt mange timer. Er der få elever i klassen, så tildeles der færre timer. For den mindre skole med små klassestørrelser betyder det så færre timer end efter den ”gamle timetildelingsmodel”. (I denne model var det antal klasser på den enkelte skole, der udløste timer). Denne kendsgerning har fået bl.a. politikere fra de mindre bysamfund til at tale om A og B-skoler, hvor de små skoler bliver B-skoler og om urimelig forskelsbehandling for de små skoler. Det synes vi på Dronninglund Skole ikke er helt fair. I gamle dage, hvor læreren stod eller sad bag sit kateter og forelæste, mens eleverne sad på deres pladser og skrev efter i deres hæfter, betød det måske ikke så meget om der var 12 eller 26 elever i klassen. Men i dag er undervisningssituationen en hel anden. Her er læreren langt mere konsulent og hjælper end forelæser. Eleverne sidder selv og arbejder, mens læreren går rundt og hjælper/vejleder, når en elev er gået i stå. Og så betyder det pludselig noget om der er 12 eller 26 elever i klassen. Er der 26 elever skal der jo bruges meget mere vejledningstid end hvis der sad 12 elever. Derfor er der også brug for 2-lærersystem i mange af timerne i disse store klasser. Skal eleverne lave praktiske ting (forsøg, eksperimenter) bliver behovet for flere lærerhænder endnu mere udpræget. Derfor er der god logik i at lade timetildelingen til den enkelte skole være elevbaseret. På en mindre skole med små klasser vil det selvfølgelig betyde færre timer til klassen. I værste fald kan man komme ned under undervisningsministeriets vejledende timetal. Det har vi fuld forståelse for. Det vi bare frygter er, at man så flytter nogle timer fra de store skoler over til de små skoler, så disse kan komme over det vejledende timetal. På denne måde kommer de store skoler til ”at betale” for at holde de små skoler kørende. På Dronninglund Skole synes vi, at det ville være mere fair, hvis man fra politisk side sagde: ”Vi ønsker at beholde de små skoler og vi er rede til at betale prisen for det”. Således at man regner ud, hvor mange timer de små skoler skal have tilført mere end timefordelingsmodellen giver for at komme op på et acceptabelt timetal i den enkelte klasse. Og at man giver udgiften til dette ekstra timetal som en ekstrabevilling på kommunens budget. Så har man truffet et politisk valg (nemlig at man vil bevare de små skoler) og man har også fortalt hvad dette valg koster. For intet er gratis. Alle de valg vi træffer, har konsekvenser. Og mange af dem koster. Vi er på Dronninglund Skole også interesseret i at give de børn, der går på vores skole, et rigtigt godt undervisningstilbud - både fagligt og socialt. Vi ”vader ikke rundt i timer” som vi kan bruge til højre og venstre. Vi synes også indimellem, at det er svært at få timerne til at slå til for at kunne give vores elever en solid og kvalificeret undervisning. Og vi synes ikke, at børnene på Dronninglund Skole skal ”betale” for at andre skoler kan tilbyde en anstændig undervisning. Det håber vi også vores byrådspolitikere vil tage med i betragtning, når de her sidst i marts tager stilling til den nye struktur på skoleområdet. Dette var ordene set fra en stor skoles øjne.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...