Politikere danserballet i Folketingssalen

Der bliver charmet, sms’et og lagt strategier. Ekspert har afkodet politikernes kropssprog

KØBENHAVN:Det kan jo være, at Pia Kjærsgaard bare har lus. Eller at Kristian Thulesen Dahl har en bussemand i næsen, som han forsøger at vifte væk. Med andre ord så er der risiko for fejlfortolkning, når instruktør, skuespiller og ekspert i kropssprog, Martin Schwab sætter sig til at afkode politikernes kropssprog i Folketingssalen på Christiansborg. Det understreger han selv. Men sagen er den, at der bliver sagt rigtig meget i Folketingssalen, og at meget af det bliver sagt uden ord. Hvorfor skubber eller ryster Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard hele tiden sin frisure på plads? Hvad betyder det, når hendes højrehånd, finansordfører Kristian Thulesen Dahl holder en pegefinger under næsen? Og hvad signalerer Anders Fogh Rasmussen egentlig, når han rejser sig fra sin plads i samme øjeblik Helle Thorning Schmidt har indtaget talerstolen? Forvandlet til skolepige[LF @Brød.9.u-indryk:Traditionen tro var det statsministeren, som i går åbnede Folketingets afslutningsdebat. Han fortalte - ikke overraskende - om, hvor godt han synes, det går i Danmark. Og er der nogen, der forstår at levere et budskab, så er det Venstres ubestridte leder, Anders Fogh Rasmussen, siger Martin Schwab, der med virksomheden Huset Schwab i Aalborg holder kurser i kropssprog og kommunikation i hele landet. - Han er virkelig dygtig til at skabe sammenhæng og målrette sit budskab, lyder vurderingen. Efter talen sætter statsministeren sig ned. Venstres politiske ordfører Jens Rohde overtager talerstolen. Anders Fogh Rasmussen breder den ene arm ud over ryglænet. Virker koncentreret om hvad der bliver sagt uden dog at kigge direkte på partiets politiske ordfører. Et øjeblik efter lister retsordfører Birthe Rønn Hornbech gennem salen og stiller sig ved statsministerens højre side. Hun er iklædt en lyserød nederdel og jakke og har foldet hænderne foran sig, så hendes skuldre syner mindre. Hendes bagdel læner sig op ad kulturminister Brian Mikkelsens bord bagved. - Birthe Rønn er kendt som en kvinde med sine meningerns mod. Men her ligner hun en lille ydmyg skolepige. Hun er dialogsøgende og har tydeligvis stor respekt for Anders Fogh, siger Martin Schwab. Statsministeren selv rører sig nærmest ikke ud af stedet. Den ene arm hviler stadig på armlænet. Heller ikke da Pia Kjærsgaard kommer forbi og med hænderne i siden, armene over kors og til sidst meget selvbevidst læner sig ind over statsministeren med udbredte arme, får Fogh tilsyneladende lyst til at bryde ud af sin saltstøtteposition. - Foghs kropssprog er kontrolleret og afmålt. Det signalerer magt og lederskab. Ulempen er, at han kan virke noget upersonlig og firkantet, siger Martin Schwab. Sjov i sidegemakkerne Han forsøger at charme hende. Men ..., siger Martin Schwab med sine øjne fæstnet på Margrethe Vestager og Martin Lidegaard fra De Radikale. Margrethe Vestager står med foldede arme og det ene ben ud til siden, så hun får et knæk i hoften. Hun kigger afmålt op og ned ad Lidegaard. - Nej, den gik ikke, konstaterer Martin Schwab og griner. Martin Lidegaard går med lidt ludende skridt tilbage til sin plads. - Det er dejligt at se, at der også er plads til lidt sjov i gaden, siger han og kigger videre rundt i salen, mens Jens Rohde fra talerstolen forsøger at fastslå, at det ikke er regeringens ansvar, hvis ældre ligger i våde tisbleer i 14 timer på landets plejehjem. De fleste er for længst holdt med at høre efter. Nogle surfer på deres bærbare computere, andre bladrer i papirer, mange har forladt salen. Ved Folketingssalens sidegemakker står Pia Kjærsgaard og Jesper Langballe fra DF og nærmest klasker sig på lårene af grin over en tekstbesked på partilederens mobiltelefon. - Det, der bliver sagt fra talerstolen, virker mest som baggrundsmusik i en større ballet, hvor folk danser rundt og gør kur til hinanden, siger Martin Schwab. Gadedreng i opløsning Jens Rohde er ved at være igennem bygen af kritiske spørgsmål. Han har røde pletter i ansigtet og ned over halsen. - Nej, hvor han knoklede, konstaterer Martin Schwab. - Der var ikke ret mange, der hørte efter, men det gjorde statsministeren. Og det var nok det vigtigste, siger Martin Schwab, der mener, at Jens Rohdes image som klassens frække dreng går i opløsning i Foghs nærvær. Som da Rohde breder armene ud på talerstolen og læner sig frem. Så får han øjenkontakt med statsministeren. Tager armene til sig og folder hænderne. Helle bider ikke på Pludselig bliver der ro i salen. S-lederen Helle Thorning-Schmidt skal på talerstolen. Selv Pia Kjærsgaard, der har haft mest travlt med at rette på håret, pille negle og sende sms’er, kigger op. En opførsel der ifølge Martin Schwab vidner om stor utålmodighed. Som den eneste rejser Anders Fogh Rasmussen sig. Han går over over til Jens Rohde. - Her viser han, hvem der er statsminister. ’Se, mig - det er mig der er lederen’, siger Martin Schwab. Han mener, at Helle Thorning-Schmidt klarede det fint. - Pia Kjærsgaard var den første, der stillede spørgsmål. Det virker som om hendes politiske modstandere forsøger at holde hende fast i en svaghed, som hun ikke længere har. På kropssproget ses det ved, at Pia skærer salami med hænderne. Helle knytter hænderne og holder fast. Hun bider ikke på maddingen, lyder Martin Schwabs vurdering.