Politikere harmes over åbenhed

- Vi ville ikke have slugt skoleplanen råt, betonede Lisbet Toft (S) i byrådet

Bente Lembo
- Det er trist, at forvaltningen kommer til at stå i et dårligt lys, sagde Lisbet Toft (S) og beklager, at embedsmændenes forslag om skolelukninger er kommet til offentlighedens kendskab. ARKIVFOTO: CLAUS SØNDBERG
Lokalpolitik 25. august 2007 12:49

MARIAGERFJORD: Der blev udtrykt ærgrelse og vrede over, at offentligheden har fået kendskab til embedsmændenes plan om lukning af syv landsbyskoler, da byrådet i Mariagerfjord Kommune forleden aften var samlet til sit augustmøde. Det var socialdemokraternes Lisbet Toft (S) og de radikales Rigmor Sandborg (begge medlemmer af børne- og familieudvalget), der fandt det kritisabelt, at oplysningerne er kommet ud, al den stund de ikke har været politisk behandlet i udvalget. - Jeg betragter dem som arbejdspapirer - det var kun forslag. Vi ville ikke have slugt planen råt, det kunne have været andre skoler, der kom i spil, sagde Lisbet Toft, næstformand i børne- og familieudvalget. Hun synes, det er trist, at forvaltningen fremstår i et dårligt lys, efter at planen om at lukke syv skoler er kommet frem i pressen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...