Brønderslev

Politikere kan ikke flytte mobilsendere

BRØNDERSLEV:Hvis mobilsenderne på toppen af skorstenene på NordensAllé iBrønderslev skal flyttes, er det byrådet, der skal finde pengene. Det vil koste mellem 300.000 kr. og 500.000 kr. Kommunens forsyningsudvalg besluttede i går at stå fast på placeringen. -Faktisk kan vi ikke flytte dem, for de er anbragt der i henhold til lovgivningen, understreger formand for forsyningsudvalget, Ole Lysgaard Jensen (V). - Men træffer byrådet en anden beslutning, er det selvfølgelig op til byrådet at dække udgifterne. Brønderslev Kraftvarmeværk får henholdsvis 30.000 kr. og 32.500 kr. for de to mobilsendere, der blev sagt ja til i henholdsvis 2000 og 2003. Der er fem års opsigelse på aftalerne med mobilselskaberne. Byrådet behandler sagen på onsdag. Læs mere side 4