Politikere kan spare 1,1 mio. årligt

Jammerbugt Kommune er kommet et skridt nærmere den beslutning, der skal sikre harmoniseringen af ældremad i kommunen.

Madprisen afhænger af den valgte løsning, siger Mary-Ann Sørensen. Foto: Martin Damgård

Madprisen afhænger af den valgte løsning, siger Mary-Ann Sørensen. Foto: Martin Damgård

- Vi startede med snakken tilbage i 2004, forklarer Mary-Ann Sørensen, leder af Mad- og måltidsservice i Jammerbugt Kommune. Hun mener, at det er ved at være tid at få tingene på plads. I begyndelsen af året blev prisen for ældremaden på plejecentrene harmoniseret, således plejecentermaden alle steder i kommunen koster 100 kr. Det er også det udgangspunkt, der bliver arbejdet med, forklarer leder af mad- og måltidsservice i Jammerbugt Kommune, Mary-Ann Sørensen. Det er straks mere usikkert, hvad de hjemmeboende ældre, der får leveret maden til døren, skal betale. - Prisen afhænger i høj grad af, hvilken løsning politikerne vælger, fortæller Mary-Ann Sørensen. Hun forklarer, at politikerne kan satse på varm mad eller køle-vakuumpakket mad. Køle-vakuumpakket mad er den billigste produktionsform, der i princippet kan leveres hos de hjemmeboende ældre mellem én og syv gange om ugen. Prisen for selve maden bliver ifølge rapportens udregninger godt 48 kr.. Oven i det skal lægges udgifterne til kørsel. Ældrerådet har været stærk fortaler for den varme udgave med daglig levering af mad. Derfor er den løsning også medtaget i rapporten. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende's Jammerbugt-sektion tirsdag.