Lokalpolitik

Politikere kigger på indhold

Politiske drøftelser til august om fremtidens kommune

HIRTSHALS:- Nu skal vi bruge sommeren til at læse materialetgrundigt igennem. Sådan lyder det fra fungerende borgmester Ole Albæk (UP) om den ”køreplan” regeringen sammen med Dansk Folkeparti fornylig blev enige om skal danne grundlag for Danmarkskortet pr. 1. januar 2006. - Byrådet skal have lejlighed til at kigge på, hvad det er for et indhold både fagligt og politisk, der ligger deri - og hvilke niveau, vi skal leve op til, forklarer Ole Albæk videre. Svær vurdering Personligt mener han, at store tunge områder som for eksempel beskæftigelsesområdet, der i fremtiden lægges over til kommunerne, giver anledning til en revurdering af, om det er klogt at fastholde, at Hirtshals Kommunefortsat ønsker at klare tingene selv. - Enten skal vi dokumentere, at vi selv kan håndtere indholdet, eller også skal vi finde ud af, hvem vi vil have til at løse det for os, siger Ole Albæk. Først til august De politiske drøftelser mellem de forskellige politiske parter i Hirtshals byråd starter til august i forbindelse med det årlige prioriteringsseminar. Og indtil da vil der ikke blive tale om eventuelle aftaler mellem Hirtshals, Hjørring og Sindal kommuner. De tre nabokommuner har tidligere været på tale som en mulig tre-enighed på det nye Danmarks-kort, og såvel Sindals som Hjørrings borgmestre er da fortsat interessede i at få Hirtshals med.