Politik

Politikere må stoppes

SYGEHUSE:Hvor er de politikere, der kan stoppe regionsrådet? Jeg synes bestemt, at det skal nedlægges for bestandigt. Hvis vi tænker tilbage, da de begyndte at holde møder i henholdsvis Rebild og Aalborg, fremgik det, at ingen i rådet har den nødvendige viden om sygehusdrift. Jeg vil af menneskelig høflighed ikke nævne mange navne, men Ulla Astman bør dog nævnes, der har ikke været andet end irritation og et alt for stor pengeforbrug. Jeg vil meget gerne råbe op til politikere: Hvorfor bruge så mange penge i Hobro for at bygge genoptræning i kælder? Jeg har haft pårørende til behandling i Farsø. Det virkede perfekt. Der er ingen almindeligt tænkende, der vil kunne forklare en sådan beslutning, Vi vil ej heller undvære vores modtagelse i Farsø. De har reddet mange liv gennem årene, Det er jo langt hurtigere at køre til Farsø i stedet for Hobro. Er der en skjult dagsorden? Du kender vel ikke svaret, hr. Kirketerp? Er det blevet alene magtanvendelse i stedet for at tage hensyn til de klienter, der får behov for sygehushjælp. Jeg så indslaget i TV Nord. Det gør, at man ikke på nogen måde kan respektere rådet. Jeg vil ønske, at I hurtig nedlægges inden der tages flere forkerte beslutninger.