EMNER

Politikere ønsker fortsat akut-tilbud

Sæh-udvalget vil have et permanent tilbud ved psykisk krise.

Akut i psykisk krise. Politikerne i Hjørring Kommune sæh-udvalg vil arbejde for at bevare kommunens akut-tilbud. Modelfoto: Tommy Kofoed

Akut i psykisk krise. Politikerne i Hjørring Kommune sæh-udvalg vil arbejde for at bevare kommunens akut-tilbud. Modelfoto: Tommy Kofoed

HJØRRING:Medlemmerne af Hjørring Kommunes sundhed-, ældre- og handciapudvalg vil gerne, at kommunens akut-tilbud til borgere i psykisk krise bibeholdes. Derfor vil de gerne have afsat knap tre mio. kr. på budgettet de kommende år.Hjørring Kommune har i næsten tre år haft et sådant akut-tilbud, men det er blevet betalt med statslige penge fra satspuljen, men dette projekt slutter med årets udgang. Derfor skal politikerne selv finde pengene. De er i udvalget enige om at anbefale at søge om midler til en model, hvor der ikke er hjælp om dagen, men efter 16, hvor det har vist sig, at der er størst behov. Om natten kan man komme i telefonisk kontakt med en af de ansatte, som typisk er socialpædagog eller social- og sundhedsassistent. Det har vist sig, at to-tredjedele af dem, der har benyttet sig af tilbuddet er borgere, der er i kontakt med det socialpsykiatriske tilbud, mens den sidste tredjedel er borgere, som er i akut krise i forbindelse med for eksempel dødsfald eller skilsmisse. Det er nu op til budgetforhandlinger for de kommende års budgetter, om akut-tilbuddet bliver en realitet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.