Politikere ønsker kortere krigstjeneste i Irak

I princippet er der ingen naturlove, der fortæller politikerne, hvor lang tid en soldat skal være udsendt ad gangen. Der er ingen facit. Men i Danmark har vi valgt en længde på seks måneder for mange år siden, nøjagtig som mange andre lande i Europa.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

De danske tropper i Irak underbetales i forhold til deres udenlandske kolleger, viser en opgørelse fra Forsvarskommandoen. Foto: ESSAM AL-SUDANI/Scanpix

Men nu har de andre lande så ændret i deres praksis, fordi de ikke længere mener, at det er optimalt at være udsendt i seks måneder. Både Holland og Tyskland har ændret deres udsendelseslængde til fire måneder i Afghanistan og Irak, og de har gode erfaringer, fortæller formanden for den tyske fagforening Deutscher Bundeswehr-Verband, Bernhard Gertz til den danske søsterorganisations blad. - Af strukturelle grunde blev det ændret til seks måneder. Men psykologiske og fysiske studier viser os, at efter den fjerde måned falder den fysiske og psykiske modstandskraft markant hos de udsendte, og risikoen for fysiske og psykiske sygdomme stiger markant hos dem. Det har desuden vist sig, at udsendelsesperioder på seks måneder er meget belastende for både soldater og for deres familier. Belastningen bliver speciel stor, når der er tale om unge familier med børn eller om netop etablerede parforhold, siger han. Cypern var model Den nu pensionerede chefpsykolog hos Institut for Militær Psykologi, Sten Martini, er fortaler for, at Danmark følger i kølvandet på de udenlandske erfaringer. For han mener, at løsning en med seks måneder er et historisk tilfælde, der hang godt sammen med tolv måneders værnepligt og en udstationering på Cypern, men ikke er brugbar under nutidens moderne missioner. - Cypern var langt mindre belastende, og nogle har kaldt det en badeferie i forhold til sådan, som det er i Irak. De psykiske belastninger ved missionerne er meget forskellige, siger han og regner derfor med, at man kan mindske omfanget af psykiske skader hos soldater ved at forkorte udsendelseslængden. Men det er ikke det eneste problem, der ville kunne løses med en fire måneders udsendelse, mener Martini. For det vil også blive nemmere at rekrutere manglende personale som læger, sygeplejersker, mekanikere og lignende, der ofte kvier sig med udsigt til en seksmåneders periode. S og SF: fire måneder Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti bakker op om en løsningsmodel med fire måneder frem for de nuværende seks. - Holdningen er den, at vi er villige til at gå ind for fire måneders tjenestetid. Rent psykologisk er fire måneder meget nemmere at overskue end seks måneder. Og det må kunne lade sig gøre at ændre, når det kan lade sig gøre andre steder, siger Socialdemokraternes forsvarsordfører Per Kaalund, og Dansk Folkepartis ditto er enig. - Det vil være oplagt at kigge på det, for seks måneder er lang tid. Dansk Folkeparti har før efterlyst en familiepolitik, der gør de udsendtes vilkår bedre, og fire måneder vil være bedre for familierne. Det vil selvfølgelig være en strukturomlægning, der koster ressourcer, men det har man jo prøvet før. - Forsvaret må jo også kigge på sin egen navle og se, at det er blevet sværere og sværere at rekrutere, siger Hans Kristian Skibby. Socialdemokraterne er med i det nuværende forsvarsforlig og forsvarsordfører Per Kaalund vil nu tage spørgsmålet op i forligskredsen. - Hvis forligspartnerne bliver enige, kan man sagtens ændre det indenfor det nuværende forlig. - På det politiske niveau er der ingen problemer, og så er der selvfølgelig noget praktik, som vi skal tage stilling til. Men det må kunne lade sig gøre at ændre.