Politikere og fiskeribranchen skal mødes igen

HIRTSHALS: Det havde mere karakterer af et orienteringsmøde end et forhandlingsmøde, da folketingspolitikerne Bjarne Laustsen (S) og Jakob Axel Nielsen mødtes med lokale repræsentanter for fiskerierhvervet i Hirtshals. Det var derfor begrænset hvor mange konkrete initiativer, der blev præsenteret på mødet. - To timer er for lidt. Vi har brug for mere tid til at sætte politikerne grundigt ind i fiskeriet. Vi har gjort det klart, at det ikke kun er fiskeriet det drejer sig om, det er hele vores samfund. Vi er som en stor familie, siger fmd. for servicegruppen Per Christensen. Derfor har parterne aftalt et nyt møde i den nærmeste fremtid. - Det handler også om, at fiskerne skal være bedre til lobbyarbejde, for det er vigtigt at påvirke beslutningstagerne, siger Viggo Bilde, fmd. for Hirtshals Erhvervsråd. Det samme peger Bjarne Laustsen (S) på. - Derfor et det også aftalt, at de virksomheder, som har med forædling af fisk at gøre, skal inviteres til København for at foreligge deres sag for de relevante udvalg, siger Laustsen. I første omgang vil han tage fat i fødevareministeren for at få ændret EUs mindstepriser på laks, som rammer fiskerierhvervet hårdt i Hirtshals. stef