EMNER

Politikere overvejer ny busterminal

AALBORG:Politikerne overvejer, at der skal etableres en ny busterminal/vendeplads i universitetsområdet. Den nye terminal påtænkes at skulle bygges øst for den nuværende busterminal på Selma Lagerløfs Vej. Det fremgår af et oplæg til, hvordan den nye forvaltning for sundhed og bæredygtig udvikling skal organiseres i Det nye Aalborg. Forvaltningen får som bekendt ansvar for den kollektive trafik i den nye storkommune, et område der i dag sorterer under teknisk forvaltning. Teknisk rådmand Henrik Thomsen (SF) understreger dog, at der endnu ikke er taget en beslutning, men at en ny busterminal har været fremme efter den kritik, der har været af forholdene på og omkring den nuværende busterminal i universitetsområdet.