Lokalpolitik

Politikere scorer kassen i bestyrelser

De lokalpolitikere, der tjener mest på besty- relsesarbejdet, scorer over en halv million kroner om året

Aalborgs borgmester Henning G. Jensen (S), tjener 358.221 kr. på bestyrelsesposter. Arkivfoto: Mogens Anthonsen

Aalborgs borgmester Henning G. Jensen (S), tjener 358.221 kr. på bestyrelsesposter. Arkivfoto: Mogens Anthonsen

KØBENHAVN:Mere end trekvart million kroner eller helt præcis 763.892 om året. Så meget får Anker Boye (S), rådmand i Odense, for at sidde i bestyrelser ved siden af Odense Byråd. Han er dermed den kommunalpolitiker, der får det højeste samlede vederlag i Danmark, viser en opgørelse fra Ritzau. Opgørelsen er lavet på baggrund af oplysninger fra kommunerne, der som noget nyt skal offentliggøre, hvor meget kommunalpolitikerne tjener på at sidde i bestyrelser i deres egenskab af at være politikere. Ofte også kaldet "gnaveben". Anker Boye er næstformand i Kommunernes Landsforening (KL). De tre øverste på top ti listen over de bedste "ben" er alle topfolk i KL. Nummer to på listen er KL-formand og Rudersdal-borgmester Erik Fabrin (V) med godt 690.000 kroner og nummer tre er Frederiksberg-borgmester Mads Lebech (K), der er KL's topforhandler i de igangværende overenskomstforhandlinger. Han får 610.000 kroner. Imens både Anker Boye og Mads Lebech får over 100.000 kroner i flere forskellige bestyrelser, så henter Erik Fabrin størstedelen som KL-formand. Det får han nemlig 415.000 kroner for, hvilket også er den højeste løn for en bestyrelsespost på listen. - Jeg har en meget høj løn, og det har jeg aldrig lagt skjul på. Men mange af mine bestyrelsesposter hænger sammen, så når jeg bliver formand for KL's løn og personaleudvalg, er der en masse andre poster, jeg også skal varetage, siger Mads Lebech, der som borgmester er chef for 6000-7000 medarbejdere og har et budget på fem milliarder. - Og set i det lys, så tror jeg, at der er mange, der vil synes, at min borgmesterløn er i underkanten, siger han. Den politiske toppolitiker i landets største kommune, overborgmester Ritt Bjerregaard (S) i København, er ikke med på top ti listen. Hun får nemlig kun 50.000 kroner ud over borgmesterlønnen for at sidde i KL's bestyrelse, og det er for øvrigt penge hun donerer direkte til den Socialdemokratiske partikasse. En stor del af landets kommunalpolitikere modtager slet ingen penge for at sidde i bestyrelser, enten fordi de ikke har nogen bestyrelsesposter eller fordi bestyrelsesarbejdet ikke giver noget honorar. Andre bestyrelsesposter giver meget små honorarer. Det mindste beløb får byrådsmedlem Lissie Kirk (S) i Køge Kommune. Hun sidder nemlig i en fondsbestyrelse, der giver 25 kroner om året. - Det skyldes, at det er en fond fra da ruderkonge var knægt, og her står der at medlemmerne skal have 25 kroner. Og det var sikkert mange penge dengang, siger hun. I alt går lidt over 30 millioner kroner til bestyrelseshonorarer. Et beløb kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole ikke finder skræmmende. - Det svarer til, hvad tre direktører i det private erhvervsliv får for bestyrelsesposter. Målt på den måde, er det ikke overvældende, når man husker på, at det endda er fordelt ud på 98 kommuner, siger han. Roger Buch er dog ikke i tvivl om, at det kan få indflydelse på arbejdet som borgmester og bestyrelsesarbejdet, hvis politikeren har for mange poster. Noget også Mads Lebech fra Frederiksberg erkender. - Der er nogen bestyrelsesposter, hvor jeg er mere grundigt nede i bilagene end andre, det er klart. Men til gengæld overlapper nogle af posterne også hinanden, så jeg kan supplere på den måde, siger han. I sidste ende er der dog kun to forskellige parter, der kan afgøre, om Mads Lebech og de andre politikere med mange "gnaveben" gør det godt nok. - Det er i første omgang vælgerne, og herefter kollegerne i byrådet, der ved konstitueringen beslutter, hvem der skal være borgmester, siger Roger Buch. Holbæk og København er ikke regnet med i oversigten, da de endnu ikke har nogen oversigt tilgængelig. /ritzau/