Politikere - skam jer

I 2008 blev vi vidne til, at en af vore ældre og svage medborgere måtte affinde sig med at bevæge sig rundt med to brækkede ben uden indgriben fra personalet eller ledelse. Omsorgssvigt hos vores ældre af værste skuffe.

Jeg håber ikke, det står så dårlig til hos vore ældre, selvom nogen siger: Det er bare hverdagen, der bliver bragt til overfladen. Det er godt, der er pårørende, der tør at anfægte, de til daglig opståede urimeligheder. Jeg har før påpeget: Alt for lidt kvalificerede personale, for få hænder både dag, aften og nat. Men 2008 var året, hvor ledelse og personale fik en velfortjent lønforhøjelse uden én eneste hånd mere, så nu er det op til ledelsen og personalet at få tingene til at fungere optimalt, med samme antal hænder, for ingen har vel troet, at der med en klækkelig lønforhøjelse også ville være plads til en forøgelse af personalet, så en besparelse skal der til. Hvor er det så, der sættes ind? Svigtende omsorg, svigtende rengøring, svigtende personlig pleje, svigtende kost osv. Men vore ældre og svage medborgere er jo ikke i stand til at protestere. En sparerunde er omkostningsfri for både ledelse og personale, lønnen er hjemme, så kan det være revnende ligegyldig med lægetilsyn, rengøring, personlig pleje, kost og ikke mindst omsorg. Sker det så, at en synes: Nu er nok nok og afslører urimelighederne, så er der straks kø ved håndvasken, men hvordan vore ældre og svage medborgere lider i hverdagen er irrelevant. Det er så let og omkostningsfrit at stå og begræde med krokodilletårer. Føj for skam. Mit råd skal være: Ansæt kvalificeret personale (kvalifikationerne skal indeholde lyst og interesse for at passe vore ældre). Fordel opgaverne både dag, aften og nat. Få madlavning tilbage på hjemmene. Få en fast læge tilknyttet hver hjem. Få sendt personalet på kursus med indhold og ikke blot for at få en titel. Stil krav til ledelsen om at møde og være synlig, på arbejde hver dag. Man kan sælge billige grunde, man kan give sig selv lønforhøjelse, man kan rejse rundt i Europa med familien, man kan bruge millioner tit forlystelse i form af musikhus og tivoli, bemærk fællesnævneren "for skatteborgernes penge" - men give vore ældre og svage medborgere en værdig hverdag er der aldrig penge til. Jeg håber, når diverse kapitalistiske tiltag bliver indviet med skatteborgernes Symfoniorkester i spidsen og alle gratisterne, for skatteborgernes penge, bliver placeret på første række og stemme i "Der er et yndigt land", så vil de huske at skamme sig. Jeg ønsker alle, et rigtig godt nytår, i håb om, at der i året 2009 vil blive plads til os alle, også dem der bliver ældre.