Politikere tygger grundigt på Elbæk-afgørelse

VRÅ:Miljøklagenævnets afgørelse i Elbæksagen blev fremlagt for politikerne i teknisk udvalg på det seneste udvalgsmøde. Som tidligere omtalt i NORDJYSKEStiftstidende, har Miljøklagenævnet givet Løkken-Vrå Kommune syv måneder til at udarbejde et projekt, der skal sørge for at regn- og spildevand fra Vrå by ikke medfører oversvømmelser af markerne langs Vester Elbæk. Projektet skal være gennemført et år senere, forlanger Miljøklagenævnet. Kommunen har med andre ord ikke meget tid til projektet, men teknisk udvalg har ikke taget stilling til afgørelsen endnu. - Vi går afgørelsen igennem med vores rådgiver på næste udvalgsmøde. Vi skal være helt sikre på at vi gør det rigtige. Vi kan ikke bruge pengene mere end én gang, siger teknisk udvalgs formand, Kim Bach (fællesliste).

Forsiden