Politikere tygger grundigt på Slagterigrunden

Alternativer til højhusprojekt beskrives og overvejes i plan- og miljøudvalget

Lone Beck
Den fremtidige anvendelse af Slagterigrunden i Hjørring diskuteres først i byrådet i slutningen af september. ARKIVFOTO: HANS RAVN
Miljøpolitik 23. august 2007 06:00

HJØRRING: Hjørring Byråd får først projektet for Slagterigrunden forelagt, når Plan- og miljøudvalget er helt færdige med at tygge på det. - Vi har tidligere bedt byrådet om at se på det i august, men vi vil hellere beholde sagen i udvalget indtil vi har helt styr på det hele. Derfor behandles sagen først politisk i slutningen af september, siger Per Harfeld (V), formand for Plan- og miljøudvalget. - Nu har vi lavet en VVM-redegørelse udfra det foreliggende projekt fra HP Gruppen. Herpå skal kobles hvad der sker, hvis vi laver lægehus – hvis vi laver kulturcenter osv., forklarer Per Harfeld. - Vi har lavet en opremsning af problemstillingerne, men nu går vi ind til benet og får beskrevet det hele. Vi skal vide hvad konsekvenserne af alle mulighederne er. HP Gruppen, der ejer Slagterigrunden, ønsker at bebygge den med lejligheder, butikker og erhverv. Plan- og miljøudvalget vil også se på, om der kan anlægges en park eller bygges hotel, kulturfunktioner eller sundhedscenter. Desuden ønsker udvalget en redegørelse for de økonomiske konsekvenser i forbindelse med offentlige trafikinvesteringer på kort og lang sigt afhængigt af, hvilket byggeri, der gives grønt lys for på Slagterigrunden.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...