Politikere under tidspres om TV2

København, tirsdag /ritzau/ Medieordførerne mødtes tirsdag eftermiddag for første gang for at finde den økonomisk plan, der skal redde TV2. De har travlt. Der ligger et stort tidspres på medieordførerne fra samtlige partier minus Enhedslisten, der tirsdag sidst på eftermiddagen indledte det første af en række møder hos kulturminister Carina Christensen (K) om det økonomisk kriseramte TV2. Senest den 4. februar skal EU-Kommissionen have og kunne godkende en plan fra TV2 og Kulturministeriet for, hvordan TV2 bliver økonomisk bæredygtig. Det var således betingelsen for, at EU kunne godkende statens ekstraordinære lån til TV2 på omkring en halv milliard kroner, som blev bevilget for snart et halvt år siden. Men en deadline den 4. februar er ikke ensbetydende med, at politikerne har to måneder til at nå til enighed. Vurderingen fra flere partier lyder derimod, at man næppe skal forbi jul, før Danmark skal kunne præsentere et udkast til en plan for EU-Kommissionen. Sagt med andre ord nytter det ikke noget, at politikerne præsenterer en færdig plan den 4. februar, hvis kommissionen så vender tommelfingeren ned. TV2 har selv lavet en liste over mulige tiltag, der kan skaffe penge til stationen. Eksempelvis har bestyrelsesformand Lars Liebst antydet, at TV2 er lun på at indføre brugerbetaling via abonnement på TV2, mens kritikerne af dette forslag - heriblandt Socialdemokraterne - mener, at man dårligt kan have en public servicekanal, som ikke alle kan se. Omvendt har andre talt for at genindføre licenspenge til TV2, men det har Venstre afvist. Forligskredsen bag det nuværende medieforlig strækker sig lige fra SF til Venstre og De Konservative, og det bliver netop en af hovedudfordringerne at finde en løsning, som alle parter kan nikke ja til. Flere peger dog på, at det er oplagt at blande andre mediepolitiske spørgsmål, herunder en replanlægning af FM-båndet, ind i de samme forhandlinger. Det vil ikke mindst give flere muligheder for, at de forskellige partier kan få gennemført nogle af deres mærkesager og dermed være villige til at gå på kompromis med andre kæpheste. Samtidig er en replanlægning af FM-båndet, der kan imødekomme problemerne for danske kommercielle radiostationer, også presserende. Mandag gik Radio 100 FM efter ugers strid med Radio- og tv-nævnet med til at betale næste års sendeafgift på 22,5 millioner kroner. En afgift, der ifølge stationen er alt for høj, og som man ifølge direktør Jim Receveur kun gik med til at betale denne gang, fordi medieordførerne har tilkendegivet, at vilkårene for kommerciel radio også står meget højt på den mediepolitiske dagsorden. /ritzau/