Uddannelse

Politikere var i teltbranchen for en dag

Bent Bøgsted (DF) og Bjarne Laustsen (S) skød uddannelse i gang

Bent Bøg­sted (DF) kan nok hånd­te­re ham­me­ren, måt­te både Bjar­ne Laust­sen (S) og Hei­ne Pe­der­sen kon­sta­te­re. foto: gre­te dahl

Bent Bøg­sted (DF) kan nok hånd­te­re ham­me­ren, måt­te både Bjar­ne Laust­sen (S) og Hei­ne Pe­der­sen kon­sta­te­re. foto: gre­te dahl

RANUM:De to nordjyske MF¿ere Bjarne Laustsen (S) og Bent Bøgsted (DF) var i går med til at kickstarte en helt ny uddannelse for teltopstillere. Uddannelsen er et nordjysk pilotprojekt, som indehaveren af Ranum Teltudlejning, Heine Pedersen har taget initiativ til. Som en markering på starten var de to MF"ere med til at rejse et festtelt på boldbanerne i Ranum sammen med det første hold kursister fra teltbranchen. De ansatte i branchen har sat sig på skolebænken for at få den nye uddannelse, der udbydes af AMU i Nordjylland. Bjarne Laustsen har fulgt forarbejdet omkring uddannelsen tæt, og han tror på, at det indenfor overskuelig tid bliver vedtaget ved lov, at alle i teltbranchen skal have kurset for at må sætte telt op. - Det er det eneste rigtige, siger Bjarne Laustsen, der tidligere har foreslået undervisningsminister Bertel Haarder (V), at pilotprojekt bliver til en egentlig godkendt teltopstilleruddannelse. Selvom Bertel Haarder har sagt, at han synes, det vil være en god idé, så er der endnu ikke et lovkrav om en teltopstilleruddannelse. Men lovkravet forventes at komme om senest et år. Men selvom uddannelsen altså endnu ikke er lov, er der allerede venteliste til uddannelsen. Det glæder Heine Pedersen, der udover at være indehaver af Ranum Teltudlejning også er næstformand i Danmarks Serviceudlejerforening. Han håber, at uddannelsen kan være med til at nedbringe antallet af ulykker i branchen. - Der sker alt for mange uheld i branchen, så uddannelsens mål er at udstyre medarbejderne med de bedste forudsætninger for en sikker opstilling af telte under alle forhold, siger Heine Pedersen. - Årsagen til de mange uheld er i høj grad, at de, der stiller teltene op, ikke har det fornødne kendskab til sikring af teltene, siger Heine Pedersen.