Trafikulykker

Politikere vil frede ældre bilister

@Billed.fotoakk.top:Arkivfoto: Scanpix

@Billed.fotoakk.top:Arkivfoto: Scanpix

ESBJERG:Samtlige ældre bilister bør ikke nødvendigvis have deres helbred testet for at bevare kørekortet, blot fordi de fylder 70 år. Sådan lyder det nu fra både SF og De Konservative, skriver JydskeVestkysten. Meldingen kommer dagen efter, at en rapport fra DTU Transport stiller spørgsmål ved den sikkerhedsmæssige effekt af både demens-testen og ordningen med at screene alle ældre bilister. For de ældre tilpasser kørslen efter deres evner, og der er ingen dokumentation for, at ordningen betyder færre trafikulykker, lød det. Rapporten kalder på en politisk diskussion om hele ordningen, siger De Konservatives retspolitiske ordfører, Tom Behnke. Han mener, at både en hævelse af aldersgrænsen for kørekortfornyelse og en helt anden model, som ikke er betinget af alder, kan komme i spil. SF's trafikordfører, Pia Olsen Dyhr, forestiller sig en mere individuel ordning./ritzau/

Forsiden